Torsdag klokken 10.17 skete der et færdselsuheld på Nordjyske Motorvej i Randers SV.
I forbindelse med overhaling af en lastbil begyndte en personbil, der blev kørt af en 26-årig mand, at akvaplane, hvorefter bilen blev slynget ud i autoværnet på midten af motorvejen.
Ingen personer kom umiddelbart til skade i forbindelse med episoden.
Der dog skete materielle skader på autoværn og køretøj.
Klokken 13.52 skete der endnu et færdselsuheld på motorvejen – denne gang ved Fårup.
En 23-årig kvindelig bilist mistede herredømmet over sit køretøj på grund af akvaplaning og påkørte autoværnet i nødsporet.
Ingen personer kom umiddelbart til skade, men den ene vognbane i nordgående retning måtte kortvarigt afspærres.