Fredag fremstillede Østjyllands Politi en 24-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers.
Den 24-årige mand er sigtet for at have begået en lang række bedrageriforhold i form af salg af fiktive billetter på internettet, som aldrig er kommet frem til køberne, selvom de havde betalt for billetterne.
Salgene er sket gennem falske profiler, og den 24-årige mand blev anholdt torsdag eftermiddag på en adresse i Randers NØ efter længere tids efterforskning.
Den 24-årig er foreløbigt blevet varetægtfængslet i fire uger frem til midten af april. Han kærede ikke kendelsen.