En drøm om at bruge sin uddannelse til at arbejde med små børn, har kastet Christina ud i en ny arbejdssituation, som hun glæder sig til at komme i gang med.
AF CECILIE BISGAARD
Christina Egbo har sagt sit job på et bosted op. I stedet håber hun på at kunne slå dørene op for en privat pasningsordning i hendes og kærestens hjem allerede efter påske, så lige nu er hun på jagt efter tre børn, der kan udgøre hendes børnegruppe sammen med hendes og kærestens datter Karla My på syv og en halv måned.
»Jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg har allerede haft to hold forældre på besøg, som var interesserede. Nu får de lige lov til at komme hjem og vende det – at mærke efter om det er det rigtige for dem,« siger hun og fortsætter:
»Jeg er lidt ude af min komfortzone, fordi jeg selv skal arrangere alt. Jeg skal skrive kontrakter til forældrene, og jeg skal selv finde børn, for ellers har jeg ingen indkomst. Der er mange forberedelser, som man ikke lige tænker over. Det har været angstprovokerende. Jeg er lidt nervøs, men jeg er glad for, at jeg sagde ’nu gør jeg det’.«
Efter interviewet har et hold forældre sagt ja til en plads, så i skrivende stund har Christina Egbo to ledige pladser.
Sjov motorisk udvikling
Idéen om at blive dagplejer eller privat børnepasser har Christina Egbo haft i nogle år. Hun blev uddannet psykomotorisk terapeut i sommeren 2021.
»I min studietid var jeg i praktik i en vuggestue, hvor jeg fandt ud af, at jeg gerne ville have mere tid med børnene end bare et kort forløb. Børnepasning fangede mig, og jeg ville gerne have fokus på færre børn, så der er mere tid, og det kan gøres stille og roligt. Jeg begyndte at følge nogle dagplejere på Instagram, der delte ud af deres liv, og det blev jeg inspireret af,« fortæller hun.
På grund af hendes uddannelse har Christina Egbo valgt, at der i hendes lille private pasningsordning skal være fokus på det motoriske.
»Jeg skal have sat en gynge op i loftet i stuen, og jeg har masser gulvplads, hvor børnene kan løbe rundt, så der er god bevægelsesfrihed. Jeg kommer til at arbejde med noget, der hedder zone for nærmeste udvikling,« siger hun og forklarer:
»Karla er ved at lære at kravle, så det er hendes zone lige nu. Så sætter jeg for eksempel nogle klodser op, som hun kan bevæge sig på. Det skal være sjovt samtidig med, at hun bliver udfordret. Og jeg får maksimalt fire udviklingszoner – fordi børnegruppen bliver fire børn stor – som jeg skal tilpasse hverdagen til. Så kan alle børnene udvikle sig, og det er en god oplevelse, fordi det er sjov og leg.«
Håber andre bliver inspireret
I Assentoft, hvor Christina Egbo bor med sin kæreste og Karla My, er der mangel på pasningspladser til de mindste børn. Der har i en længere periode været underskud af vuggestue- og dagplejepladser i det pasningsdistrikt, der dækker den sydøstlige del af kommunen. Det var en af overvejelserne, der var med til at overbevise hende om at springe ud som privat børnepasser.
»Jeg håber, der er flere, der bliver inspireret til at være dagplejere – til at prøve det af. Jeg tror, nogen her i byen er ramt af, at de ikke kan aflevere deres børn lige i nærheden, og det kommer til at gå udover tiden med børnene, når man skal køre efter pasning,« siger hun.
Men der har selvfølgelig også været en del overvejelser, der har trukket i den anden retning. For fire babyer i stedet for en giver mere madaffald og flere bleer i skraldespanden. Og det betyder, at man er nødt til at få tømt sin skraldespand oftere – og måske også at man er nødt til at få en større container. Den slags koster penge. Når man arbejder i hjemmet, vil der også være flere udgifter til for eksempel strøm og vand.
»Vi har valgt at sælge den ene bil. Vi har ikke behov for to, når jeg skal arbejde hjemme. Det har frigivet nogle penge. Og ellers har vi købt mange genbrugsting til børnene. I mandags var jeg i Mødrehjælpen, og jeg ryddede nærmest hylderne for legetøj. Jeg kom hjem med to kæmpestore bæreposer,« siger hun og fortæller, at hun stadig mangler en stor barnevogn med motor, der kan rumme alle fire børn. Hun leder efter den brugt, for en ny koster op mod 30.000 kroner.
Skulle ansættes som ufaglært
Christina Egbo har valgt at være privat børnepasser. Hun fortæller, at hun egentlig var blevet ansat som kommunal dagplejer, men der var alligevel noget, der gjorde, at hun sprang fra.
Hvis man bliver ansat som dagplejer i Randers Kommune, er der to muligheder. Man kan blive ansat som pædagog eller pædagogisk assistent og få løn efter overenskomsten for de to faggrupper, eller så kan man blive ansat som ufaglært dagplejer. Fordi Christina Egbo er uddannet psykomotorisk terapeut, skulle hun ansættes som ufaglært.
»Lønmæssigt var der ikke noget at snakke om, når man er ufaglært. Jeg synes ikke, jeg er ufaglært. Jeg synes, jeg har en uddannelse, der også kan noget. Jeg havde brug for at blive anerkendt for min uddannelse og sende et signal om, at flere uddannelser end pædagog og pædagogisk assistent kan bidrage med noget til dagplejen,« siger hun.
Lederen af dagplejen i Randers Kommune, Helle Skødt Kristiansen, bekræfter, at man bliver ansat som ufaglært dagplejer, hvis man ikke er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent.
»Jeg ved godt, at ufaglært kan lyde lidt hårdt, for der er mange, der har en uddannelse og er faglærte – de er bare ikke pædagogfagligt uddannede. Og man bliver placeret i de to kategorier efter ens relevante uddannelsesniveau i forhold til jobbet,« siger hun og fortsætter:
»Vi har også nogle, der er uddannede inden for social- og sundhedsområdet eller på kontor, men det er ikke ens betydende med, at de er kvalificerede til at løse opgaven bedre end uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter. Det er bevæggrunden, og det er ikke noget, som vi vurderer, at vi skal have kigget på. I hvert fald ikke lige nu.«
Planen er at fortsætte
Der mangler stadig at falde nogle ting på plads, før Christina Egbo kan invitere tre babyer ind i sit hjem. I husets bryggers skal der laves garderobe med plads til overtøj, skiftetøj og så videre til fire børn, ligesom der også skal være pusleplads til fire børn. Og så skal hun selvfølgelig have lavet aftaler med de forældre, hvis børn skal gå i den private pasningsordning.
Der mangler også højstole og som tidligere nævnt en stor barnevogn med motor.
»Jeg glæder mig bare til at få startet hverdagen op, så jeg kan udleve de tanker, jeg har om børnepasning og -udvikling,« siger hun.
Hvis man er bekymret for, at Christina Egbo kun vil være privat børnepasser, så længe hendes egen pige er lille, kan man godt tro om.
»Jeg vil gerne fortsætte, når hun bliver større. Det er planen. Jeg gør ikke det her udelukkende for mit eget barn. Det er noget, jeg har lyst til,« siger hun.
