Han byggede en frisørkæde op, solgte den og købte den igen. I 50 år har Kristian Elgaard haft Slotscentret som base.

KIAN JOHANSEN

Da 26-årige Kristian Elgaard flyttede til Randers i 1973 var han allerede erfaren indenfor frisørfaget. Han kom fra Stockholm, hvor han havde boet i syv år og efterhånden forpagtede tre frisørsaloner, som han kunne overtage, hvis han ville.

Han besluttede sig for at forblive dansker og rykkede til Randers med nye idéer og en vision om at skabe en frisørkæde. Og faktisk er det blevet til etableringen af omkring 30-40 saloner for den aktive frisørmester.

Han indrettede sig i Slotscentret 15. marts 1973, og her har han haft frisørforretninger i flere størrelser og steder i bygningen i de 50 år, der er gået. I dag driver han Elgaard City Frisøren i Slotscenteret og Mr. Elgaard i Rådhusstræde med 13 medarbejdere ansat.

Fra herrer til damer

Det gik stærkt dengang. Det begyndte med en herrefrisør og allerede i 1976 havde hans nystartede damesalon 25 ansatte i Randers.

Det blev hurtigt en succes med nye moderne klipninger og masser af slagtilbud, men altid en pæn behandling af kunderne. Hans mantra er, at man altid følger kunden til døren og behandler en kunde som en gæst. Ordentlighed i kundebetjeningen, lyder det.

»Stockholm var foran Danmark i klipninger og mode dengang. Jeg kom på det rette tidspunkt og havde nye idéer med. Vi lavede et samarbejde med en Vidal Sasoon frisørsalon i London, hvor vi fik nye erfaringer fra, så jeg tror, vi blev det friske pust dengang, og så indrykkede jeg masser af avisannoncer med et godt tilbud i. Jeg var god til at skabe kendskab og omtale, og vi deltog i masser af modeshows og events,« husker nu 76-årige Kristan Elgaard tilbage på dengang.

På et tidspunkt hyrede han 40 piger, der blev klippet og farvet gratis. Om aftenen gik de så modeshow på diskotekerne i Randers, sådanne events var med til at skaffe omtale.

Slotscentret var fremtiden

Han flyttede ind i en tid, hvor Slotscentret var nybygget og indrettet til fremtidens shopping og handel.

Det er gået op og ned med Randers, økonomien og Slotscentret, men frisøren, der drømte om at blive købmand, han blev. Og selvom han har alderen til det, så går han ikke på pension.

»Jeg tror, jeg ville kede mig ihjel,« lyder det.

Han kunne ellers hellige sig sine to hobbies, golfen og jagten, og nyde dagene med konen, Lene Binder, som i dag hjælper til med at drive de to saloner.

Jensens Frisørhus

Kede sig har han ikke gjort, for da han voksede ud af Randers i slutningen af 70’erne, så etablerede han otte frisørsaloner i det meste af Jylland. Navnet blev ’Jensens Frisørhus’, inspireret af et besøg på Jensens Bøfhus i Esbjerg.

»Det var en frisør, som var tiltænkt Hr. og Fru. Danmark – en familiefrisør, hvor alle kunne kigge ind forbi,« fortæller han.

Så udover at styre salonerne i Randers blev tiden brugt på at besøge de andre saloner rundt om i Jylland og på Fyn. Og på gåture i nye provinsbyer, der ikke havde ’Jensens Frisørhus’ endnu. Der blev kigget på, hvor kunderne befandt sig og på ledige lejemål.

Situationen minder meget om den, vi har idag. Stigende renter, inflation og dyrere varmeregninger.

»Det er faktisk nu i den her økonomiske situation, man burde starte en frisørkæde op,« siger han drømmende, mens han kigger ned i bordet og virrer med hovedet, for ligesom at ryste tanken ud af hovedet igen. Det er tydeligt at se, at lysten til fremdrift stadig er der.

Kristian Elgaard solgte salonerne i slutningen af 90’erne, men da det ikke gik så godt for de nye ejere, så købte han flere af dem tilbage og startede en ny kæde op, som hed Elgaard In. På sit højeste bestod den af 18 saloner med cirka 120 ansatte i hele Jylland.

Og efter at have tilbragt det meste af sine hverdage på landevejene og i salonerne solgte han fra 2005 og frem gradvist salonerne.

Rar og arbejdshest

Hvorfor havde du held med at etablere så mange saloner og få succes med det?

Overkroppen i den rødstrikkede trøje bevæger sig lidt frem og tilbage ved bordet, og der bliver en lang tænkepause fra Kristian Elgaard, inden han svarer.

»Jeg havde bare lysten til det. Og jeg brugte masser af timer på det. Man skal ofre sig arbejdsmæssigt, for at det lykkedes.«

Undervejs i interviewet kommer der flere elementer frem, der alle sammen giver et fingerpeg. Blandt andet hans evne til at uddanne sig og oplære sine frisører i nye klippeteknikker og være med på det nyeste. En evne til at gøre opmærksom på sine saloner på en god måde og så en måske lidt overset ting.

»Kristian er en god menneskekender. Han virker rar, og mange af hans ansatte vil gerne være venner med ham. Vi er lidt som en familie. Han leder med frihed under ansvar og blander sig ikke. Og så har han bare ansat de rigtige personer,« lyder det fra konen, Lene Binder, der også er frisør og den daglige leder af Mr. Elgaard.

Trappen tog Elgaard

Én episode viser dog, at også Kristian Elgaard har temperament.

»Der var en frisør, der for tredje gang havde været til bedstemorens begravelse, sådan lød det hvertfald, da hun havde fået fri. Kristian blev så rasende, at han ikke kunne gå gennem salonen. Han stod ved trappen, mistede balancen og røg ned ad trappen. Han slog sig noget så forfærdeligt,« lyder det med et kæmpe grin fra Lene Binder, mens Kristian Elgaard lettere forfjamsket ved tanken om episoden først ler forsigtigt, men hjerteligt.

»Ja, der slog jeg mig sgu,« og så bryder latteren ud for fuldt blus.

I dag har han City Frisøren i Slotscentret, Mr. Elgaard i Rådhusstræde og lejer endnu et lejemål ud til en frisør. Og det passer Kristian Elgaard fint, for der skal også være tid til hans store hobbies, jagt og golf.

Bukkefeber og jagt

Og når talen falder på glæderne med at skyde en buk og alle forberedelserne der går i forvejen, så ser du for alvor passion blive udfoldet. Blikket bliver varmt og hænderne illusterer med fagter, hvordan man stiller sig i den rigtige vindretning, finder den rette position – og måske beslutter sig for at lade bukken leve endnu et år.

Alt imens man har nydt dens bevægelser, positur og naturen imens. Det kan tage timer at være på det rette sted, når man er på bukkejagt.

Kristian Elaard betragter væggen bag sig, hvor opsats efter opsats fra bukkene hænger. Han har skudt langt over 150 bukke, været på safari i blandt andet Afrika, Canada og på ture i Polen. Men det er bukkejagten hjemme i Danmark, der er favoritten.

»Førhen havde jeg bukkefeber. Jeg var næsten afhængig af at komme på jagt og skyde en buk, og jeg har nok skudt en enkelt buk et år for tidligt dengang i min iver for at komme hjem med noget. Men det sker ikke længere. Nu nyder jeg øjeblikket endnu mere. Det handler om roen, overblikket og at se bukken i dens element.«