Bjarne Overmark ville ikke underskrive byrådets referat som man har pligt til. Det er en harsk udmelding, for at markere utilfredshed med at kalde området ved Hermann Stillingsvej for ‘udsat område.’
KIAN JOHANSEN
Beboerlistens Bjarne Overmark ville under det seneste byrådsmøde ikke skrive under på referatet under et specielt punkt. Dermed forbrød han sig mod den demokratiske pligt, han har som byrådsmedlem.
Og hvorfor var advokaten og den folkevalgte siden 1994 så harsk? Jo, det handler om social diskrimination.
Sagen var en orientering til byrådet om status på de udsatte områder i Randers. Gl. Jennumparken og Glarbjergvej-området er såkaldt udsatte områder efter statens ’Ghetto-liste’. Her blev det meldt ud, at området ved Hermann Stillingsvej var tættere på at blive udsat, på grund af stigende kriminalitet.
»Jeg vil ikke tage sagen til efterretning. For det er en notorisk, ikke dokumenterbar løgn. Der er ikke det fjerneste belæg for, at skrive, at der er stigende kriminalitet. Næ, det vi ved, er at andelen af tidligere dømte er steget. Det siger ikke noget om, at kriminaliteten er steget,« lød det fra Bjarne Overmark.
»På den måde stigmatiserer man et område, uden grundlag,« lød det. Ordet stigmatisere er et andet ord for brændemærke eller stemple, hvis du kigger i ordbogen.
»Politiet er ikke derude hver dag. Der er ingen meldinger i pressen om kriminelle handlinger i området. Det er der ingen dokumentation for. Det er i strid med sandheden,« brølede Overmark i byrådssalen til forsvar for området ved Herman Stillingsvej.
Social diskrimination
»Det er ikke alle lejere der er fattige, men alle de fattige bor til leje. For det er den mulighed de har. Selvfølgelig får vi områder, hvor gennemsnitsindkomsten indkomsten er lavere. Det er ikke det samme, som at det er utrygt at være der,« lød hans pointe.
»Det er med til indskrænke de områder hvor folk der er fattige kan bo. Det er social diskrimination,« mente han.
Bjarne Overmark fortalte videre om en fyr, der lige var løsladt i Kolding. Han ville gerne flytte til Randers. Så fik han et brev om, at der var tre områder i Randers, hvor han ikke måtte søge lejlighed.
»Det vil sige, at antallet af boliger til fattige, hvor de har lyst og råd til at bo i, bliver indskrænket. Hvis man som tidligere kriminel ikke har mulighed for at finde sig et valgfrit sted at bo, så bliver der større mulighed for at vende tilbage til kriminalitet,« mente Bjarne Overmark.
Dermed peger han på det forkerte i at bruge de fire socioøkonomiske kriterier, som Folketinget vedtog i 2018 og ændrede i 2021.
Tror du, dit statement i Randers Byråd ændrer noget?
»Ja, det tror jeg,« lyder det håndfast.
I øjeblikket fører Bjarne Overmark en sag for lejere i Bispehaven i Århus om forskelsbehandling i et ’udsat’ boligområde. Her har Østre Landsret netop bedt EU-domstolen om at tage stilling til, om om det er ulovlig forskelsbehandling at kategorisere boligområder ud fra beboeres ”ikkevestlige” oprindelse. Og det er lige præcis på samme måde de fire socioøkonomiske kriterier er sat op, mener Bjarne Overmark.
