Lars Roed, klummeskribent på Din Avis

Jeg mærker det lige nu, hvor jeg sidder og skriver min klumme. Jeg noget af mig presser mig selv, fordi klummen skal være perfekt, helt fantastisk og alle skal kunne lide at læse den, og dermed skal alle også kunne lide mig. Mine læsere skal synes, at jeg er noget ganske særligt. Pyha.

Det er på en måde ikke så let at indrømme, at jeg også har det sådan. Jeg ved det godt selv, men det er jo på en måde afslørende, at skrive det helt åbent her.

Der kan jo også være et fantastisk drive i at have det sådan. Jeg anstrenger mig tit for at gøre mit bedste. Med en vis stolthed kan mit ego sole sig i ordene. “Jeg er faktisk lidt af en perfektionist”.

Jeg begyndte heldigvis at arbejde med mig selv for mere end 20 år siden blandt andet på grund af dette indre pres. Det skabte en større og større bevidsthed omkring mit ego, og dets evne til at styre mit liv. Det har taget mange år at lære at håndtere. Ikke noget med at fjerne egoet, men istedet tage mit lederskab over mit liv, så det ikke er det frygtstyrede ego, som hiver mig rundt i manegen.

Altså har jeg med årene fået mulighed for at opdage det, jeg beskriver i starten, men også at gøre noget ved det og blive leder i mig eget liv.

Hvad er der så at gøre ved det. Det handler blandt andet om at opdage, hvad der sker i mine tanker og i selvomsorg forstå, at jeg er god nok som jeg er. Altså mine kvaliteter er jo stadig til stede, selvom jeg følelsesmæssigt afslappet, værdsættende og mere uanstrengt, skriver min klumme eller gør noget andet. Jeg er, føler og mærker jeg, god nok som jeg er.

Som jeg oplever det, er der dette voldsomme indre pres fra mange menneskers ego eller personlighed, som gør, at flere og flere mennesker føler sig utilstrækkelige det meste af deres vågne liv. Jeg oplever, at mange mennesker føler, at de sjældent, måske aldrig er gode nok, aldrig rigtig slår til.

Der er naturligvis også et udefrakommende pres, som nærer dette “bål”, som var det benzin. Der kan skrives bøger om dette inder og ydre pres, men her vil jeg blot komme med et stort ønske fra hjertet. Vi skal simpelthen alle til at tale mere om dette pres, og mest af alt skal vi til at gøre noget ved det. Læs blot i medierne hvordan vores dygtige, kloge og følsomme unge bliver ramt af stress, depression, angst, meningsløshed, apati, selvmordstanker, ja jeg kunne blive ved med eksempler fra min psykoterapipraksis.

Af hele mit hjerte kunne jeg ønske mig, at de unge mennesker lærer, at de er gode nok, som de er, og med tiden lærer at leve deres liv derfra. Deres forældre skal også italesætter det igen og igen, og støtte dem ind i denne følelsesmæssige forståelse. Det er vigtigt, at også vores uddannelsesinstitutioner begynder at snakke med deres elever om dette pres, som jo ganske enkelt er baseret på den uvirkelighed, at man hele tiden kan og skal gøre det bedre, og at det aldrig er godt nok. Det er den ondeste spiral at komme ind i, og meget svær at komme ud af. Det ødelægger et menneskes selvværd. Virkeligheden er jo, at et menneske er fyldt med kvaliteter, som langt friere kan bruges, hvis presset mindskes, og man lærer at holde af sig selv, egne evner og kvaliteter.

Der er ganske enkelt også brug for at vores politikere vågner op og begynder at forstå og handle på denne mistrivsel.

Der er et opråb i denne klumme om, at vi må stå sammen om det og hjælpe og støtte hinanden. Der er også et opråb om at lære at tage det nødvendige indre lederskab og skabe øget selvværd og bedre trivsel. Det er nu det gælder.