Et større perspektiv, der ikke kun viser fortiden men også nutiden og fremtiden, er ønsket for museet fra museumsdirektøren.
AF CECILIE BISGAARD
18 millioner kroner ønsker Håndværksmuseet sig til en stor renovering og fremtidssikring. Og faktisk er museet allerede godt på vej. Randers Kommune har givet tilsagn om to millioner kroner, og fonde har bevilliget 7,5 millioner kroner.
»Det er en dyr renovering, og vi skal skaffe flere penge, inden vi går i gang med projektet – men forhåbentlig går vi i gang til august,« fortæller museumschef Jesper Bækgaard.
Projektet er så meget i sin spæde start, at der ikke er nogle tegninger eller planer på plads. Man går først i gang med at tegne stregerne, når finansieringen er på plads. Men på Håndværksmuseet er de ansatte gået i gang med det forberedende arbejde.
To ansatte er ved at gennemgå museets samling for at registrere, hvad de egentlig har i gemmerne, og Museum Østjylland, som Håndværksmuseet er en del af, skrev allerede i deres årsberetning for 2021, at ”der bliver lagt mange ressourcer til udvikling, registrering af genstande, bevaring med videre” i forbindelse med en opdatering af museet med de mange værksteder.
Museet skal motivere unge
Museumschefen fortæller, at de allerede nu er nødt til at danne sig et overblik over, hvad der er i museets samling, fordi de så i planlægningen af det ”nye” museum bedre kan finde ud af, hvad der skal have mindre plads, og hvad der skal have mere plads – hvad de egentlig har at gøre med.
Ifølge Jesper Bækgaard har man nemlig en helt klar vision for, hvad der skal ske, når man går i gang med at renovere museet. Selvom der ikke ligger en klar og færdig plan, så er det grundlæggende på plads.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
FAKTA: Håndværksmuseet
Håndværksmuseet ligger i et gammelt kornpakhus i Lille Rosengård i Randers mellem Laksetorvet og Storegade. Museet strækker sig over fire etager (plus en etage med kontorer til personalet).
Museet har åbent tirsdag, torsdag og lørdag. På de to hverdage kan man finde en række frivillige, forhenværende håndværkere, der viser fagene frem i de små værksteder.
I alt er der lige nu 24 værksteder på museet, der fortæller om købstadens gamle håndværk – for eksempel produktionen af Randers Reb og Randers Handsker.
Museet blev åbnet for publikum i sin nuværende form 30. marts 1996.
»Vi vil gerne være med til at motivere unge til at tage en håndværksmæssig uddannelse. Vi vil gerne vise fagenes stolte historie, og så vil vi gerne vise de spændende fremtidsmuligheder, der er, hvis man tager en håndværksuddannelse,« siger han og fortsætter:
»Vi har et fantastisk museum, der fungerer klart bedst med de frivillige. Det bliver levendegjort, og det er ikke som at gå på et traditionelt museum, hvor man bare kigger på genstandene. Det holder vi fast i.«
Fra maler til tekniker
Planen er, at man på museet efter renoveringen vil opleve, hvordan forskellige håndværk har udviklet sig gennem tiden, hvordan de ser ud i dag, og hvordan man regner med, at de kommer til at se ud i fremtiden. Det vil de blandt andet gøre med digitale infoskærme og interaktive oplevelser – men i høj grad også gennem de frivillige.
Et rigtig godt eksempel fortæller Arne Julius om. Han er en af museets frivillige, der kommer to gange om ugen. I dag er det hans opgave at vise og fortælle om museets to maler-værksteder: bygningsmaler og skiltemaler. Han viser, hvordan man udførte de to håndværk før i tiden, men han kan også sagtens perspektivere til nutiden.
Artiklen fortsætter under billedet
»Der er faktisk ikke noget, der hedder skiltemaler længere. I dag hedder det skiltetekniker, men de hører stadig under Malerforbundet. Før i tiden malede de skiltene i hånden, og man brugte de her til at skrive ord med,« siger han og finder en bog frem, hvor der står alfabetet med en række forskellige skrifttyper.
»Så valgte man den skrift, som man gerne ville have, og så skrev man af ved at lægge et papir henover. I dag foregår det hele i et computerprogram. De har ikke maling i hænderne længere. De designer skiltet på en computer, og så printer de noget folie ud, som de sætter på skiltet. Til sidst kommer de så noget på overfalden, så den ikke går i stykker. Men det er meget anderledes end i gamle dage,« fortæller Arne Julius.
Vil vise nutiden og fremtiden
Den udvikling, som skiltemaler-faget har gennemgået, er noget af det, som de på Håndværksmuseet gerne vil vise endnu mere af.
»Vi vil i højere grad perspektivere til nutiden og fremtiden. Vi vil gerne vise, hvordan nogle virksomheder bruger håndværkere i dag – for eksempel hos Lego. Vi håber, at vi kan tage endnu flere skoleklasser ind i vores læringscenter og udvide vores skoletjeneste. Vi vil gerne ramme nogle flere børn,« siger Jesper Bækgaard og fortsætter:
»Det, vi kan tilbyde lige nu, er supergodt, hvis man går i tredje eller femte klasse, men det er måske knap så relevant, hvis man går i niende klasse og snart skal vælge en uddannelse. Det vil vi gerne lave om på.«
Han fortæller, at de med mere moderne værksteder måske ville kunne lokke unge, færdiguddannede håndværkere til museet, der kunne vise de ældste elever i folkeskolen, hvordan deres arbejdsliv kunne se ud, hvis de valgte en erhvervsuddannelse. Det er i hvert fald en del af visionen for museet.
Uddødt fag bliver moderne
Et andet eksempel på en udvikling, som Håndværksmuseet gerne vil vise frem for de besøgende, er udviklingen inden for bødker-faget.
En bødker er en håndværker, der før i tiden blandt andet lavede spande og tønder.
»I dag er der ikke noget, der hedder en bødker. Der bliver stadig lavet tønder og spande, men så er det måske en plastmager, der laver dem. Ved at vise det kan vi trække tråde fra et uddødt til et moderne fag. Der er også gode jobmuligheder som plastmager – blandt andet hos Lego,« fortæller museumschefen og fortsætter:
Artiklen fortsætter under billedet
»På den måde kan vi bruge historien som afsæt. Vi kan vise, at der ligger stolte traditioner bag de moderne fag. Vi vil vise, at det er en attraktiv vej at gå.«
Men som sagt er det endnu ikke helt på plads, hvad den kommende renovering og modernisering egentlig får af betydning for Håndværksmuseet. Det kommer først, når finansieringen er på plads. Indtil da er det kun visionen og de overordnede idéer, som museumschefen kan udtale sig om.
Når alle pengene er fundet – forhåbentlig til august – regner Jesper Bækgaard med, at der kommer til at gå tre år, før man kan slå dørene op til et nyt håndværksmuseum.
