Leif Kellberg er en af de faste i Randers Freja, der altid stiller op, når der kaldes.

ANETTE BONDE

Leif Kellberg, 70, er gammel Randers-dreng. Her er han født og har haft sit hjem, indtil han som 32-årig flyttede til Langå sammen med sin kone og børn. Han har aldrig sluppet Randers. Her har han både haft sit arbejdsliv og sit fritidsliv med fodbold og håndbold.

Da han var i starten af 30’erne startede han selv som træner i håndbold, og det har han fortsat med. I dag er han træner for Serie 2 herrer, og for nylig overtog han også U17 Piger, da deres træner måtte melde fra. Trænertjansen agter han at fortsætte med.

»Så længe de unge mennesker ikke synes, at jeg er et gammelt røvhul, så fortsætter jeg,« siger han med et stort smil.

Fodbold og håndbold

Som seks-årig var det fodbold, der var sagen. Leif Kellberg startede til fodbold i Randers Fremad på et hold, som hans far trænede. Skiftet til Randers Freja kom, da han var 14-15 år, og derefter blev det Ø. Bjerregrav, hvor hans far blev træner for seniorholdet. Sådan gik det til, at Leif Kellberg som 17-18-årig kom til at spille fodbold på et seniorhold.

I Ø. Bjerregrav begyndte han også at spille håndbold, og åbenbart med stort talent. I hvert fald blev han som 20-21-årig opdaget af målmanden Peter Christiansen på Randers Frejas divisionshold, der om sommeren spillede i Ø. Bjerregrav. Leif kom på førsteholdet i Randers Freja, hvor han i cirka ti år vekslede mellem højre og venstre fløj og streg. Han har ikke tal på antallet af kampe, han spillede.

»Det aner jeg ikke, men jeg fik da nålen for 150 kampe.«

Sportsbyen Randers

Ifølge Leif Kellberg har interessen for håndbold altid været stor i Randers, både i forhold til antal udøvende og antallet af tilskuere ved kampe. Som regel var der omkring 1000 mennesker på tilskuerrækkerne i Randers Hallen til førsteholdets kampe. Han har også prøvet at spille for 3.100.

»Det blev omtalt i Ekstrabladet. Det var et særsyn, at en 3. divisionskamp kunne trække så mange mennesker.«

Som 35-årig blev han halinspektør i Randers Idrætscenter. Et par år tidligere havde han valgt at stoppe på divisionsplan. Han droppede dog ikke håndbolden, men fortsatte på hyggeplan.

At give tilbage

Trænertjansen har fyldt rigtig meget for Leif Kellberg. Han startede samtidig med, at han blev halinspektør og har igennem årene trænet alle mulige hold, både på dame- og herresiden fra 13-14 år og op til senior. Mange af spillerne har han fulgt, fra de var 13 og indtil de brød op fra Randers for at uddanne sig i Aarhus, Aalborg etc. I dag har han tre spillere på godt 20 år, som han har trænet, siden de var 13.

Glæden ved at være træner ligger for Leif Kellberg i at være med til at udvikle spillere. Desuden føler han sig også på en vis måde forpligtet til at stille op.

»Jeg har fået så mange oplevelser som divisionsspiller. Så skal man give noget tilbage efter min mening.«

Hvert af hans nuværende hold træner to gange om ugen a halvanden time, og spiller kamp i weekenden fra starten af august til udgangen af maj.

Tager et år ad gangen

Som træner er han passioneret, og giver både instrukser til spillerne og kommentarer til dommerne fra sidelinjen.

»Jeg har meget temperament og kan da både råbe og skrige til træning og kamp, men aldrig noget negativt. Jo, jeg snakker meget, men har sjældent fået hverken advarsler eller røde kort fra dommerne.«

Leif Kellberg agter da også at fortsætte som et af Randers Frejas sikre kort på trænerbænken i fremtiden.

»Jeg tager et år ad gangen og har ikke umiddelbart planer om at slutte,« forsikrer han.