Flertallet i byrådet sagde nej til, at skole kunne få sin overbygning tilbage. Men det får ikke skolebestyrelsesformand til at give op.

AF CECILIE BISGAARD

På det seneste byrådsmøde skulle det endelig afgøres. Skal Østervangsskolen i Randers have en udskoling eller ej?

Skolen havde søgt om gradvist at genetablere 7., 8. og 9. klasse, som skolen måtte sige farvel ved skolestrukturændringen. Skolens elever skal efter 6. klasse starte på Rismølleskolen i Dronningborg.

Det er bare ikke alle elever, der gør det. En relativt stor del af eleverne starter i stedet på en privat- eller friskole. Med en udskoling på Østervangsskolen håbede skolebestyrelsesformand Louise Lønstrup Lund, at stor del af de børn, der valgte folkeskolen fra, når de skulle starte i 7. klasse, ville vælge Østervangsskolen – og dermed folkeskolen – til.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Fakta: Så mange vælger en privatskole:

Her kan du se, hvor mange elever fra skoledistrikterne, der vælger folkeskolen fra til fordel for en fri- eller privatskole:
Østervangsskolen:
2019: 30 procent
2020: 30 procent
2021: 34 procent
Rismølleskolen:
2019: 40 procent
2020: 41 procent
2021: 39 procent

Stemt ned i byrådet

Først sagde Skole- og Uddannelsesudvalget nej til ansøgningen. Den beslutning var Bjarne Overmark (Beboerlisten) og Bo Ratz (NB), så utilfredse med, at de begærede sagen i byrådet, så alle 31 folkevalgte politikere skulle tage stilling til sagen.

Men også her blev det til et nej.

10 af byrådsmedlemmerne stemte for en genetablering af udskoling på Østervangsskolen – Velfærdslisten, Beboerlisten, Enhedslisten, SF, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, de Konservative og Henriette Malland (løsgænger). Resten stemte imod.

Også et forslag om at udskyde beslutningen, til en evaluering af specialklasserækkerne er klar (Østervangsskolen har otte specialklasser fra indskoling til udskoling), blev nedstemt. De samme ti stemte for dette forslag, mens de resterende 21 byrådsmedlemmer stemte imod.

En dyb skuffelse

Dermed ser det altså ud til, at Østervangsskolen har tabt kampen om at få deres udskoling tilbage. I hvert fald i denne omgang.

»Vi er dybt skuffede over beslutningen. Vi havde jo en drøm om at få en overbygning – blandt andet fordi det er vigtigt, at vores specialelever har nogen at spejle sig i. Men det er jo sådan, det er,« siger skolebestyrelsesformanden på Østervangsskolen, Louise Lønstrup Lund.

Hun føler, at politikerne har overhørt skolens argumenter for, hvorfor en ny overbygning ville være en god idé.

»Vi havde argumenterne, og vi føler ikke, at politikerne har forstået dem. Det virker ikke til, at de har lyttet til dem eller taget dem alvorligt. Det er vi dybt skuffede over. Jeg tror bestemt ikke, det er det sidste, de har hørt fra os,« siger hun.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Fakta: Det vil en ny udskoling koste

Ifølge forvaltningens beregninger kommer det til at koste omkring 2,5 millioner kroner årligt at oprette en udskoling på Østervangsskolen.
To klasser på hver årgang regner man med, at der er grundlag for at etablere. Samtidig forventer man, at en udskoling på Østervangsskolen vil betyde en klasse mindre på hver årgang af Rismølleskolens udskoling. Det er en besparelse, som man kan trække fra omkostningen ved at have to klasser på Østervangsskolen. Og det giver altså en samlet ekstra årlig udgift på 2,5 millioner kroner.

Derudover mener forvaltningen, at der kan være grundlag for at nedlægge en klasse på hver årgang i udskolingen på en anden skole, men den besparelse er ikke med i ovenstående beregning. Hvis den nedlæggelse sker, går regnskabet i nul, og derfor vil det på papiret ikke koste noget at have to klasser i udskolingens årgange på Østervangsskolen.

Skolen er godt dækket ind i forhold til Chromebooks, men den har ikke et klassesæt liggende til en ny 7. klasse. Her vil der være en afledt udgift på cirka 85.000 kroner for et nyt klassesæt.
Skolen kan finansiere inventar, møbler, og hvad der måtte mangle i et fysiklokale, indenfor eget budget.

Eleverne fortjener det

Blandt de argumenter, som Louise Lønstrup Lund ikke føler, politikerne har lyttet til, fremhæver hun særligt to. Den ene handler som tidligere nævnt om specialklasserne.

»Vi har nogle rigtig dejlige unger i specialklasserne, som fortjener en skole med jævnaldrende at spejle sig i. Vi har nogle udskolingselever i specialklasserne, der er dygtige til for eksempel engelsk. De ville få mulighed for at prøve at være med i undervisningen i de almene klasser. Man kunne lave rigtig mange ting sammen,« siger skolebestyrelsesformanden og fortsætter:

»Specialklasseeleverne lærer noget, og de almene elever ville lære noget andet, hvis man blandede dem. De ville lære ting som hensyntagen, høflighed og ordentlighed.«

Ingen kritik af naboskole

Det andet hovedargument er, at eleverne fra Østervangsskolen som sagt skal starte på Rismølleskolen efter 6. klasse. På Rismølleskolen har man også en udskoling og et mellemtrin, og derfor er deres elever, der starter i 7. klasse allerede kendte på skolen, hvorimod både skolen og klasserne er helt nyt for Østervangsskolens elever.

»Vi holder fast ved, at det er et kritisk tidspunkt at flytte eleverne på. Der sker så mange ting i deres liv. Vi synes ikke, det er godt. Det var noget andet, hvis det var ligesom på Tirsdalen, hvor Kristrup Skoles og Søndermarkens elever bliver flyttet op, når de skal i 7. klasse. Der er det alle elever, der flytter til noget nyt. Men at flytte børnene på det tidspunkt gør, at man måske lige så godt kan tage et større skridt og starte på privatskole,« siger hun og tilføjer:

»Vi har ikke noget negativt at sige om Rismøllen – de gør det godt. De har lavet et formidabelt arbejde, hvor eleverne har mødtes med dem, som de skal gå i klasse med næste år. De har virkelig gjort et super arbejde, så ungerne lærer hinanden at kende.«

Fakta: Østervangsskolens kapacitet

Da byrådspolitikerne skulle tage stilling til Østervangsskolens ansøgning, kunne de læse følgende om kapaciteten på skolen:

Østervangsskolen har vurderet, at de har ledige klasselokaler nok til, at skolen kan rumme seks klasser mere.
Skolen har to lokaler, som lige nu er indrettet til natur og teknologi. Disse vil nemt kunne laves til fysik og biologi-lokaler og samtidig kunne bruges til natur og teknologi.
Skolen har tre gymnastiksale, så her har skolen også den fornødne kapacitet.
Skolen har et stort personalerum, ligesom der er mødefaciliteter og arbejdspladser nok til alle medarbejdere.
Skolen har gode og opdaterede udeområder.
Skolen har et tilstrækkeligt antal toiletter.
Skolen har otte specialklasser men vil ikke kunne rumme flere, hvis der etableres en ny overbygning.

Kampen er ikke slut

Som sagt, så regner Louise Lønstrup Lund ikke med, at byrådets nej bliver enden på historien om og kampen for Østervangsskolens udbygning.

»Det er, som det er, men vi søger bare igen. Nu skal vi slikke vores sår, og så bider vi skuffelsen over, at politikerne ikke turde gå nye veje, som Skole- og Uddannelsesudvalget ellers selv siger, de vil, i os. Gode argumenter kan ikke slås ned, og vi har gode argumenter: børns trivsel og folkeskolen som førstevalg,« siger hun og fortsætter:

»Den udgift, vi ville påføre, er vi overbeviste om, ville tjene sig godt og grundigt hjem på skoleområdet i Randers Kommune. Jeg synes, vi som skole kan bære en overbygning – specielt fordi Dronningborg bliver udbygget mere og mere, så de får behov for pladserne, tænker vi. Og vi kan sagtens fylde vores overbygning. Jeg er i hvert fald ikke færdig med at tage den her kamp.«