Skole- og Uddannelsesudvalget vil gerne have flere oplysninger, før de træffer deres beslutning om udskoling på Østervangsskolen.
AF CECILIE BISGAARD
I midten af maj sendte Østervangsskolen i Randers en ansøgning til Skole- og Uddannelsesudvalget i Randers Kommune. Skolen kan efter omstruktureringen på skoleområdet kun tilbyde sine elever skolegang til og med 6. klasse. Efter det skal eleverne gå deres sidste tre skoleår på Rismølleskolen.
Det er bare ikke alle, der gør det – altså starter på Rismølleskolen. Ifølge skolebestyrelsesformanden på Østervangsskolen, Louise Lønstrup Lund, starter 40 procent af eleverne fra Østervangsskolen på fri- eller privatskoler, når de skal starte i 7. klasse. Og det vil hun gerne lave om på.
»Jeg tror ikke, 40 procent ville vælge fri- og privatskoler, hvis de kunne blive på Østervang. Flere ville sige ’så bliver vores barn i folkeskolen’,« har hun tidligere sagt til Din Avis.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Fakta: Her søger Østervangsskolens elever hen
Forvaltningen har lavet en opgørelse over, hvor de sidste fire års elever rent faktisk har valgt at søge hen, efter de har afsluttet 6. klasse på Østervangsskolen:
Rismølleskolen: 55,2 procent
Randers Realskole: 16,5 procent
Forberedelsesskolen: 8,5 procent
Nørrevangsskolen: 8,1 procent
Tirsdalens Skole: 3,2 procent
Vestervangsskolen: 2,4 procent
Langå Skole: 1,2 procent
Skoler med en søgning på under en procent fremgår ikke af opgørelsen.
Forvaltningen kan ikke sige præcist, hvor mange, de forventer, vil blive på Østervangsskolen, hvis de fik muligheden, fordi ”der i høj grad er tale om individuelle situationer, og fordi der med etablering af en ny udskoling vil ændres markant i den enkeltes muligheder”.
Ønskede udsagn belyst
Kort før sommerferien skulle Skole- og Uddannelsesudvalget så tage stilling til den ansøgning, men dengang valgte de at sende sagen tilbage til forvaltningen, fordi de gerne ville have undersøgt det hele nærmere.
»Østervangsskolen er kommet med en ansøgning, hvor de kommer med nogle udsagn, som vi gerne vil have belyst. Jeg har ikke taget stilling til sagen endnu, fordi vi ikke har fået sagen belyst. Så jeg afventer forvaltningen,« sagde udvalgsformand Lise-Lotte Leervad Larsen (S) dengang til Din Avis.
Forvaltningen har nu dykket ned i sagen, og i slutningen af august var sagen igen et punkt på udvalgets dagsorden.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Fakta: Sådan vil Østervangsskolen etablere en udskoling
Skolebestyrelsen på Østervangsskolen ønsker at oprette en udskoling allerede fra næste skoleår.
Det betyder, at de gerne vil tilbyde 7. klasse til de elever, der går i 6. klasse på skolen lige nu.
De opretter dog ikke en 8. og 9. klasse med det samme. 8. klasse bliver først udbudt, når dem, der går i 6. klasse nu, bliver til 8. klasse-elever.
Det samme gælder for 9. klasse. Det betyder, at en fuld udskoling med tre årgange først vil være indfaset i skoleåret 2025/26.
Koster millioner hvert år
Ifølge forvaltningens beregninger kommer det til at koste omkring 2,5 millioner årligt at oprette en udskoling på Østervangsskolen.
To klasser på hver årgang regner forvaltningen med, at der er grundlag for at etablere. Samtidig forventer man, at en udskoling på Østervangsskolen vil betyde en klasse mindre på hver årgang af Rismølleskolens udskoling. Det er en besparelse, som man kan trække fra omkostningen ved at have to klasser på Østervangsskolen. Og det giver altså en samlet årlig udgift på 2,5 millioner kroner.
Derudover mener forvaltningen, at der måske er grundlag for at nedlægge en klasse på hver årgang i udskolingen på en anden skole, men det er ikke regnet med i den samlede årlige udgift.
”Det skal bemærkes, at der ikke er taget højde for eventuelle mindreudgifter ved afgang fra andre folkeskoler til Østervangsskolen,” skriver forvaltningen i deres sagsfremstilling til udvalget.
Artiklen fortsætter under billedet
Vil kende alle konsekvenser
Men også på dette udvalgsmøde har Skole- og Uddannelsesudvalget besluttet at sende sagen tilbage til forvaltningen ”med henblik på at få sagen nærmere belyst”.
»Nu har vi fået belyst de konsekvenser, der er i forhold til antallet af klasser. Men vi vil være helt sikre på, at vi kender hele fundamentet, som vi skal træffe beslutningen på – er der flere afledte omkostninger, hvis vi siger ja,« siger udvalgsformand Lise-Lotte Leervad Larsen.
Hun fortæller, at der for eksempel er nogle ekstra krav, når man har eksamensfag på skolen, ligesom der også er nogle krav til faglokaler (det kan for eksempel være et lokale til fysik- og kemiundervisningen).
»Forvaltningen nævner, at man på Rismølleskolen forventer en klasse mindre. Men hvad med andre skoler. Hvilke konsekvenser får beslutningen for dem?« spørger hun og fortsætter:
»Der er andre skoler, der også kun har 0. til 6. klasse, så vi skal være helt på det klare med, hvad vi sætter i gang. Vi har den økonomi, som vi har på skoleområdet, og det handler om at bruge de penge bedst muligt, så vi kan skabe et godt skoletilbud. Hvis vi bruger penge på flere klasser, så har vi ikke penge til flere lærere og pædagoger i klasserummene, som er noget, vi rigtig gerne vil.«
»Hvis vi siger ja til noget, så siger vi nej til noget andet. Så vi skal være helt sikre på, at vi bruger penge bedst muligt. Derfor er det vigtigt, at vi som politikere er så oplyste som overhovedet muligt og kende konsekvenserne for og imod,« siger udvalgsformanden.
Afgørelse kommer snart
Derfor må forvaltningen altså tage endnu et kig på sagen, før Skole- og Uddannelsesudvalget vælger, om de skal sige ja eller nej til ansøgningen fra Østervangsskolen.
Lise-Lotte Leervad Larsen forventer, at de allerede på næste udvalgsmøde i september kan tage en beslutning.
Hvis udvalget ønsker at udvide med en udskoling på Østervangsskolen, skal beslutningen efterfølgende sendes i høring ”blandt interessenter på skoleområdet”.
»Hvis vi vælger at være positive over for forslaget, så vil det have en indvirkning på andre skoler, og derfor skal det sendes i høring,« siger udvalgsformanden.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Fakta: Østervangsskolen
Skolen har 21 klasser med knap 400 elever – heraf 86 elever i special- og sprogklasser.
Den blev bygget i 1956.
Der er to klasser på hver årgang fra 0. til 6. klasse. Når skolens elever skal starte i 7. klasse, bliver de flyttet til Rismølleskolen i Dronningborg.
Efter høringsforslagene er kommet ind, skal den samlede sag behandles i byrådet, der skal give det endelige ja eller nej.
Sidste gang politikerne valgte at sende sagen tilbage til forvaltningen, sagde skolebestyrelsesformand Louise Lønstrup Lund følgende til Din Avis:
»Det er godt nok, de dykker dybere ned i tallene. Jeg tror på, vi får en overbygning. Det betyder ikke nødvendigvis at hele skolestrukturen skal rulles tilbage. For vores skole er det bare en god idé, og vi blander os ikke i, hvad andre siger efterfølgende. For os vil det være godt.«
»Hvis vi siger ja til noget, så siger vi nej til noget andet. Så vi skal være helt sikre på, at vi bruger penge bedst muligt. Derfor er det vigtigt, at vi som politikere er så oplyste som overhovedet muligt og kender konsekvenserne for og imod.«
Lise-Lotte Leervad Larsen (S), formand for Skole- og Uddannelsesudvalget
