Peter Lembcke vil gerne lave noget for de lokale. Et nyt samlingspunkt med udgangspunkt i bryggeri. Det er det, han drømmer om at skabe i en bygning, der tidligere husede et udskældt selskab.
AF CECILIE BISGAARD
Ude i skoven mellem de to landsbyer Uggelhuse og Langkastrup ligger der en en grålig industribygning med en tilhørende høj, blå skorsten. Indtil for få år siden husede bygningen det udskældte Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk.
I dag er der ikke længere varmeproduktion i bygningen. Faktisk bliver der slet ikke produceret noget der lige nu, men det vil en af de lokale gerne lave om på.
Under projektnavnet ’Fra Makværk til Brygværk’ har Peter Lembcke søgt LAG Randers-Favrskov om støtte til et bryggeri, som han drømmer om at fyre op for i det gamle kraftvarmeværk. Han fik 500.000 kroner tildelt.
»Man skal starte et sted. Der er ingen tvivl om, at der skal flere midler til, før det kan lade sig gøre, men det her var nemmest at søge, og det viste sig, at jeg kunne få dem, og det er jo dejligt. Jeg tror på, det nok skal kunne lade sig gøre, og hvis der sidder nogen derude med 300.000 kroner, der brænder i lommen, så er de velkomne til at ringe,« siger han med et smil på læben.
Det har været meditation
Peter Lembcke bor i nærheden af det nedlukkede kraftvarmeværk. Han har også tidligere siddet i bestyrelsen for selskabet, så derfor kendte han bygningerne ganske godt, allerede inden han købte dem for 450.000 kroner.
»Jeg har erhvervet mig bygningen, og det er jeg godt tilfreds med. Jeg har brugt det lidt som meditation. Jeg sidder foran en skærm det meste af dagen, så det er god beskæftigelse at komme derned med en vinkelsliber og skære med den eller fylde nogle huller op med beton. Det er en måde at afreagere lidt på,« fortæller han og fortsætter:
»Jeg synes, projektet har taget lang tid, men en del af det kommer af corona. Og så fordi det er min egen tid, jeg bruger. Det har kun kunnet hænge økonomisk sammen, fordi jeg har brugt mine egne hænder. Jeg kunne hyre håndværkere, og så havde det været færdigt for længe siden, men så havde jeg ikke noget hus længere, fordi jeg ville have været nødt til at sælge det. Jeg må knokle mig til det, når der ikke er nogen penge, og det er også okay. Jeg tager det nedefra og op frem for at investere en masse fra start.«
Han fortæller, at bygningen set udefra ligner sig selv. Han har primært fokuseret på det indvendige, hvor han blandt andet har lukket huller i taget og facaden, så der ikke kommer vand ind i bygningen.
En særlig mjød
Det, som Peter Lembcke planlægger at brygge i det gamle kraftvarmeværk, er mjød. Men ikke helt almindelig mjød.
»Vi har nogle opskrifter, som er anderledes end dem, der allerede findes på markedet. Det er dem, vi vil bruge. Det er dem, vi tror på,« siger han og uddyber:
»Vi går efter en let mjød. Den er ikke så tung som dem, der bliver brygget som i gamle dage. Det har vi ikke behov for. Vi vil hellere brygge en mjød, som folk har lyst til at købe. Det er ikke vigtigt, at den er tør eller andre ting, som, man synes, er indbegrebet af mjød. Der går vi efter, at nogen gider drikke det. Vi tror på, at vores opskrifter er mere tiltalende end dem, som er på markedet i dag.«
Tre fugle i hånden
De 500.000 kroner, som ’Fra Makværk til Brygværk’ blev tildelt af LAG Randers-Favrskov, skal bruges på brygudstyr.
»Det er en kæmpe hjælp og håndsrækning. Så kan vi komme lidt bedre i gang. Med nyt brygudstyr kan vi skalere produktionen i væsentlig grad, når der kommer gang i salget,« siger Peter Lembcke og fortsætter:
»Som jeg ser det, har vi nu tre fugle i hånden, men der sidder stadig syv på taget. Det er ikke helt nok. For at få den halve million skal jeg selv investere 1,7 millioner fra starten af, og det er alt for mange penge. Så jeg skal se, om jeg kan få styr på noget medfinansiering. Der er noget økonomi, der skal være med, og det kan rent faktisk lade sig gøre, hvis vi får lidt hjælp. Så kan jeg måske betale den sidste fugl på taget, og så er vi hjemme.«
Et rigtigt makværk
’Fra Makværk til Brygværk’ er det foreløbige projektnavn. Det kommer sig af den lange historie, som de lokale i området har haft med Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk.
»Der er slet ingen tvivl om, at når man på lokalarkivet om 20 år kigger tilbage på tiden med værket, så er det nogle sorte år, der hænger over Uggelhuse og Langkastrup. Der var massiv utilfredshed med det skidehamrende dyre kraftvarmeværk. Jeg har selv siddet i bestyrelsen, så jeg ved, at man fra start dimensionerede med et ledningstab på mellem 40 og 50 procent. Det skriger jo til himlen. Deraf kommer ordet ”makværk”,« siger Peter Lembcke.
Nu har vi tre fugle i hånden, men der sidder stadig syv på taget. Det er ikke helt nok. Der er noget økonomi, der skal være med, og det kan rent faktisk lade sig gøre, hvis vi får lidt hjælp. Så kan jeg måske betale den sidste fugl på taget, og så er vi hjemme.
Peter Lembcke, idémanden bag ‘Fra Makværk til Brygværk’
Han regner dog ikke med, at ordet ”makværk” kommer til at indgå i det endelige navn for bryggeriet.
»Hvad vores bryg skal hedde, ved vi ikke endnu. Det arbejder vi stadig på,« siger han.
Et samlingspunkt for lokale
Det er ikke kun planen, at der skal brygges mjød i det gamle kraftvarmeværk. Peter Lembcke håber nemlig, at det vil komme til at blive et samlingspunkt for de lokale i området.
»Det er sjovest, hvis vi kan få et bryglav ind og samtidig lave noget for lokalbefolkningen. Så kan man sidde og nyde drikkevarer den ene dag og snakke om opskrifter på øl den næste,« fortæller Peter Lembcke.
Han forestiller sig at lave et opholdsrum, hvor 50 personer kan befinde sig samtidig.
Jeg synes, projektet har taget lang tid, men en del af det kommer af corona. Og så fordi det er min egen tid, jeg bruger. Det har kun kunnet hænge økonomisk sammen, fordi jeg har brugt mine egne hænder. Jeg må knokle mig til det, når der ikke er nogen penge.
Peter Lembcke, idémanden bag ‘Fra Makværk til Brygværk’
»Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan bruge det rum til,« siger han og fortsætter:
»Kraftvarmeværket har været noget makværk, som lokalbefolkningen har været træt af. Jeg vil gerne se, om jeg kan gøre noget bedre – noget, der kan sprede glæde. En form for samlingssted, hvor man kan komme og makke øl med andre. Indimellem vil der måske være arrangementer.«
»Der ligger faktisk nogle værdier i det. Når de lokale gik forbi, så lod de lige deres hund pisse op ad bygningen. Det skulle vi gerne have vendt. Når jeg har spyttet en halv million i af egen lomme, så er det ikke for sjov. Når jeg har brugt så mange penge på det, er det, fordi jeg godt kunne tænke mig et sted, hvor jeg kunne skabe noget godt for lokalbefolkningen,« siger Peter Lembcke.
Helt klar til bryg-start
Peter Lemcke fortæller, at det er for tidligt at sige noget om, hvornår produktionen af mjød kan gå i gang i det gamle kraftvarmeværk. Lige nu er bygningen nemlig godkendt til opvarmning. Det skal laves om, og han har søgt om at få bygningen godkendt til industri.
»Og så skal den fødevaregodkendes, og så kan vi begynde at brygge mjød,« siger han.
Der er allerede et simpelt bryganlæg klar, så når godkendelserne falder på plads, kan de bare gå i gang.
»Man kan brygge det på fire-fem måneder, eller et år eller to år. Det kommer an på, hvilken smag man vil have ud af det. Heldigvis kommer den smag, vil gerne vil have, efter fire-fem måneder,« siger han.
