Gennem flere nye tiltag vil udvalg forsøge at stoppe det stigende forbrug af røgfrie nikotinprodukter blandt unge.
AF CECILIE BISGAARD
Mere end hver tiende person mellem 15 og 29 år bruger røgfrie nikotinprodukter. Den betegnelse omfatter snus, tyggetobak og nikotinposer (der i daglig tale oftest også bliver kaldt snus).
Der findes ikke lokale tal for Randers Kommune, men forvaltningen regner med, at det lokalt ligger på samme niveau som nationalt. Og det vil man gerne lave om på, fordi nikotin er stærkt afhængighedsskabende og kan medføre permanent svækkelse af de netværk i hjernen, der er vigtige for stress-håndtering, følelsesmæssig stabilitet og kognitiv funktion. Nikotin øger også risikoen for rusmiddelafhængighed og psykiske lidelser.
”Mange unges mentale sundhed er derfor kraftigt påvirket af skadevirkninger ved afhængighed af rusmidlet nikotin,” skriver forvaltningen til Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget i forbindelse med deres udvalgsmøde i slutningen af august.
På det møde besluttede udvalget, at godkende flere indsatser, der skal forebygge brugen af røgfrie nikotinprodukter blandt unge.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Fakta: Røgfrie nikotinprodukter
Det er en fællesbetegnelse for snus, tyggetobak og nikotinposer.
Nikotinposer indeholder modsat snus og tyggetobak ikke tobak. Men der er naturligvis stadig nikotin i produktet.
Fælles for alle tre produkter er, at man ikke behøver antænde dem med en ild. I stedet optages stofferne i produkterne gennem mundslimhinden.
Det gør produkterne nemme at skjule, og man kan derfor bruge dem steder, hvor man ikke må ryge.
Ordet snus bliver populært brugt om alle produkterne, selvom der er forskel på dem. Mange unge kalder for eksempel konsekvent nikotinposer for snus – også selvom lovgivningen behandler de to produkter forskelligt.
Ungdomslivets fristelser
De forebyggende indsatser, som udvalget har godkendt, kommer til at foregå i idrætsmiljøer og på grundskoler og ungdomsuddannelser.
På nuværende tidspunkt tilbyder sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden alle Randers Kommunes skoler et oplæg, som de kalder ’Ungdomslivets fristelser’, der blandt andet handler om alkohol, tobak, rusmidler og afhængighed. Enheden vil i fremtiden også inkludere viden om røgfri nikotinprodukter og de konsekvenser, som brugen kan medføre ens helbred.
Oplægget henvender sig primært til elever i udskolingen og på ungdomsuddannelserne.
Derudover vil sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden undervise lærerne på de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner, bidrage med viden på skolebestyrelses- og forældremøder samt tilbyde relevant kampagnemateriale.
Tobaksfrit idrætsliv
Når det kommer til idrætsmiljøer vil man indgå en aftale med DGI om projektet ’Tobaksfrit Idrætsliv’.
Til efteråret igangsætter DGI projektet på to udvalgte idrætsanlæg i samarbejde med Randers Kommune. Med udgangspunkt i inddragelse og adfærdsændring arbejder DGI sammen med foreninger og idrætsanlæg, hvor målet er, at børn og unge ikke oplever synlig røg eller tobaks- og nikotinprodukter, når de befinder sig i idrætsmiljøet.
DGI tilbyder foreningerne dialogmøder, støtte til udarbejdelse af lokale retningslinjer for tobak, kampagnemateriale, skiltning og meget andet.
Men kommunen vil gerne gøre en større indsats, end den der allerede er planlagt. Derfor planlægger forvaltningen, at ’Tobaksfrit Idrætsliv’ skal rulles ud på yderligere ti idrætsanlæg i kommunen.
To ambitioner
I sin sagsfremstilling til Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget skriver forvaltningen, at hvis man skal lykkes med, at alle børn og unge har muligheden for at vælge et liv uden tobak, så skal det være ambitionen, at der udarbejdes en samarbejdsaftale med alle skoler og ungdomsuddannelser i 2025, som støtter implementeringen af lov om røgfri skoletid (derunder hører også røgfri nikotinprodukter).
Det skal også være ambitionen, at alle idrætsmiljøer i Randers Kommune arbejder mod at være tobaksfrie i 2025.
I forbindelse med, at udvalget godkendte de nye tiltag, så blev der afsat 100.000 kroner til kampagnemateriale på skoler og uddannelsesinstitutioner. Pengene kommer fra midler på sundhedsområdet, der blev overfør fra 2021 til 2022.
