Klokken 16.57 torsdag skete der et færdselsuheld på Clausholmvej i Randers.
En 33-årig mand mistede kontrollen over sin bil i et skarpt sving og kørte i grøften, hvor bilen væltede om på siden.
Den 33-årige kom umiddelbart ikke noget til, men hans 26-årige hustru, der sad på passagersædet, klagede over smerter og blev derfor kørt til tjek på skadestuen.