På en helt almindelig dag i sommerferien vrimler det med børnefamilier på Randers Naturcenter.
AF CECILIE BISGAARD
Elmer på lige knap et år rækker ud efter en af de lysebrune, små høns, der render rundt på græsplænen blandt gæsterne og bord-bænke-sættene. I selskab med sin mor Maria Laursen er han lidt modig. Han kunne godt tænke sig at se nærmere på fuglen, der bor på Randers Naturcenter.
»Her er det hele for små børn. Vores børn elsker naturen, og her har de alle faciliteter, bål og dyr. Alle de ting, som, vi synes, er fede. Det skal ikke så meget til,« siger Elmers mor.
Maria Laursen og Christian Wang fra Stevnstrup har taget deres to børn, Elmer og Aske på tre og et halvt år, med på Randers Naturcenter en dag i deres sommerferie. De kom allerede klokken 9.30.
»Vi plejer at være her en hel dag, når vi er her. Vi har været her en del gange før. Aske har også været her med sin børnehave, og inden vi tog afsted i dag, så fortalte han om alle de ting, han gerne ville se,« siger Maria Laursen og fortsætter:
»Han ville gerne klappe geder og fiske. Børn synes altid noget med vand er fedt. Og så er det jo et afgrænset område, hvor børnene kan tulle rundt i deres eget univers. Her er meget idylliske, landlige rammer, selvom vi er midt i byen.«
»Hvorfor var de døde?«
På en bænk nær bålstedet sidder Henrik Hornbæk og Annemarie Winther fra Randers. Omkring dem løber deres to børnebørn Carlo og Tristan, der begge er tre år.
»Jeg kan godt lide at være her, men jeg sveder,« beklager Carlo sig, fordi han lige har løbet rundt.
»Vi har fisket nede ved søen. Vi fangede nogle små dyr, der hoppede og svømmede,« fortæller Tristan.
På naturcenteret har naturvejlederne lavet en ådselssti med rådnekasser. I dem ligger forskellige døde dyr. Ovenover på et skilt kan man læse om, hvilket dyr der ligger der, og hvor længe det har ligget der. På den måde kan de besøgende få et indblik i naturens gang og nedbrydelsen af døde dyr i naturen.
Carlo og Tristan har også kigget på ådselsstien.
»Vi så nogle dyr, som var døde. Hvorfor var de døde?« spørger Tristan.
»Måske var de gamle. Det kan også være, de er blevet kørt over – eller har spist noget de ikke kunne tåle,« svarer Annemarie Winther.
Pandekager over bål
Helt henne ved bålet står Sofie de la Cour fra Vorup. Hun forsøger at holde gang i det, så hun og hendes tre børn Asger, Ida og Carl kan komme i gang med at lave pandekager. Lige nu er det dog mest røg, der kommer fra bålstedet.
»Vi har selv taget pandekagedej med. Man kan godt købe noget her, men jeg kan godt lide at være velforberedt – og så fandt jeg noget på tilbud,« griner hun.
Hendes søn Asger på ni år kommer gående op til bålet. Han vil gerne vide, hvornår de kan gå i gang med at lave pandekager.
»Jeg kan godt lide at fiske. Jeg bliver glad, når jeg fanger noget. Man kan både fange fisk og tanglopper nede i søen. Så kigger vi på dem, og så smider vi dem ud igen,« fortæller han, da han bliver spurgt om, hvad han bedste kan lide ved naturcentret.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Fakta: Randers Naturcenter
Ligger næsten helt ned til Gudenåen på en sidevej til Hvidemøllevej.
De har diverse udstyr til udlån, så man kan bygge insekthoteller, fuglekasser, boliger til vilde dyr, sjove ting og kunst af naturmaterialer.
Der er toiletter og parkeringsplads.
Der er en lille fiskesø, hvor man kan nærstudere livet i vandet.
Der er bålsted, hvor man kan låne pander til pandekager. Dejen kan man købe på stedet eller selv tage med.
Der er geder, som man kan klappe, og høns, der færdes på naturcenteret.
Derudover er der forskellige kaniner og høns i bur.
»Jeg har bare nogle børn, der godt kan lide dyr, og her kan de helt gratis komme tæt på mange dyr. Her er højt til loftet, og de skændes ikke så meget her, som de gør derhjemme. Jeg tror, vi har været her 20 gange i alt,« siger Sofie de la Cour.
Efter en længere kamp med en røgen, der konstant skifter retning, lykkes det for hende at få bålet og gløderne, som hun gerne vil have det. Og så går Sofie de la Cour og hendes tre børn ellers i gang med pandekagebagningen.
