Hana og Daniel fra Ebeltoft har fundet på et helt særligt koncept, der skaber flødebolleglæde rundt omkring i hele landet og endda også så fint et sted som på modemessen i Paris.
AF ANNE FRANK HENRIKSEN
Alle ved, hvad en flødebolle er, og selv om de fleste af os nok tænker på den der lidt kedelige af slagsen, der blev delt ud til skolefødselsdage, og hvor der aldrig var nok af dem med kokos, så har flødebollen de sidste år fået nyt liv og mange flere smagsvarianter. Intet sted er opfindsomheden dog så stor som hos café Sicilia i Ebeltoft.
Her har ejerne Hana Franova og Daniel Pantano med håndværk og kærlighed skabt et lille flødebolleeventyr.
»Jeg tør godt sige, at ingen gør som os. Vi er selvfølgelig ikke de eneste, der laver hjemmelavede flødeboller, men hos os kan kunden selv bestemme smag og udseende. Man kan bestille en helt personlig flødebolle. Jeg tror heller ikke, der findes andre steder, hvor man kan gå ind i en butik og se på, at de bliver lavet. Det er derfor, vores motto er usædvanlige flødeboller,« siger Hana Franova.
Håndlavede gourmetflødeboller på bestilling, hvor ingen farve, smag, bund eller sammensætning er umulig.
»Den vildeste, vi har lavet, er nok en japansk-inspireret med karamelliseret wasabi-sojasovs og matcha-cashew bunde.«
2000 om ugen
Hana Franova er fra Slovakiet og hendes mand, Daniel Pantano er fra Sicilien i Italien. Parret mødte hinanden i august 2011 i København, hvor Daniel Pantano hurtigt luftede drømmen om at komme ud af byen og skabe sit eget. Hana Franova var med på ideen og kun seks måneder senere, i januar 2012, købte de det gamle bageri i Adelgade.
De åbnede Café Sicilia og tænkte, at de ville opfinde konceptet hen ad vejen
»Det eneste, vi vidste, var, at så meget som muligt skulle være hjemmelavet,« fortæller Hana Franova.
Det tog dog lidt tid at finde det helt rigtige.
»Jeg kunne lave de vildeste, flotte kager, som kunderne så kom ind og sagde, ‘nej hvor er de flotte, men ved du hvad, jeg tror gerne, jeg vil have en belgisk vaffel med softice’,« griner hun og slår ud med armene på en næsten italiensk manér.
De prøvede mange forskellige ting af, og der gik nogle år med at overveje, om det nu også var caféen, de skulle. Det var svært at få det meget intense sæsonarbejde, som det er at drive butik i Ebeltoft, til at gå op med livet som småbørnsfamilie.
Da Hana Franovas forældre flyttede til byen og kunne hjælpe med at passe børnene som i dag er tre og seks år, og coronaen også gjorde sit indtog, blev der ro til at mærke efter. Og pludselig kunne Hana Franova og Daniel Pantano se, at flødebollerne var det, der skulle være Café Sicilias varemærke.
De gik i skarp træning, udviklede konceptet om de usædvanlige flødeboller, som hurtigt fik sit eget liv på de sociale medier, og inden de fik set sig om, producerede de 2000 flødeboller om ugen til både private og forhandlere.
Fyn og Paris
Mens folk kører langvejs fra, nogle helt fra Tyskland fortæller Hana Franova, for at købe flødebollerne, så er flødebollerne også selv kommet langt omkring. Blandt andet til Berlin og i en japansk chokoladeblog.
»En tøjdesigner bestilte en helt bestemt levering, som skulle være i samme farver som hendes kollektion. Jeg tog til Københavns Lufthavn, overleverede dem til hende og så fløj hun til Fashion Week i Paris med dem. Helt skørt,« griner Hana Franova.
Flødebollefacts:
Mange tror, at flødebollen er af dansk oprindelse, men faktisk er den enten fra Skotland eller Amerika. Skotland lavede flødeboller allerede tilbage i slutningen af 1800-tallet. Dengang gik flødebollen under navnet Chocolate Mallow Biscuit, som stadig kan købes i dag.
Opskriften på flødebollen blev fragtet fra Amerika til Danmark af Emil Elikofer tilbage i 1912. Han blev belønnet med livslang ansættelse hos chokoladefabrikken Elvirasminde og fik tilmed et guldur.
Elvirasminde er Danmarks ældste chokoladefabrik og er det firma, der står bag Samba flødeboller.
De første flødeboller blev solgt omkring 1905-1906, men den amerikanske opskrift blev anvendt efter 1912.
Flødebollen hed oprindeligt negerkys eller negerbolle, men i slutningen af 1980’erne blev dette bandlyst og i dag kalder vi den flødebolle. Elvirasminde chokoladefabrik skiftede også navn fra Sambo til Samba af samme årsag.
Kilde: Odense Marcipan
Fashion-flødebollerne var med blandt andet passionsfrugt og nøddebund, karamelfyld og daimbund og så selvfølgelig en lyserød med jordbær og marcipan.
Der eksperimenteres med bunde og smag, og da Hana Franova og Daniel Pantano fandt på en flødebolle med brunsvigerbund skrev selveste VisitFyn til dem og i samme ombæring på de sociale medier, hvor de efterlyste fynske butikker, som kunne lave det samme.
Lykken er…
Hana Franova og Daniel Pantano kan snakke i timevis om flødebollerne. Om de forskellige smage, om farverne og de uendelige kombinationer og gode idéer til usædvanlige flødeboller. De får ugentligt henvendelser fra forhandlere og konditorer fra hele Danmark, men Hana Franova og Daniel Pantano siger nej tak. De vil gerne gerne bygge forretningen op stille, roligt og ansvarligt, og for Hana Franova især er der lagt så meget personlighed og kærlighed ind i hver flødebolle, så det ikke ville være det sammen, hvis hun skulle have ansatte til at lave dem for sig.
»Måske har vi en flødebolle, der har været i Paris, men det er slet ikke det vigtige. Vores store glæde er her i butikken, hvor vi skaber noget med vores egne hænder. Når kunderne kommer ind og ser mig stå og lave flødebollerne, og der så spreder sig det der store, overraskede smil i deres ansigter. Det er lykke for mig,« siger Hana Franova.
