Arbejdet med opstillingen af Iguanbryderne skrider planmæssigt frem, fortæller Jan Nørskov Jørgensen, der er formand Foreningen By og Landskabskultur, i en pressemeddelelse.
»Vandkunstens bassin er nu vandtæt. Vand- og elinstallationerne er på plads i teknikbrønden under jorden. Det nederste betontrin er overfladebehandlet, og der er monteret LED-lys hele vejen rundt i rillen,« siger han og fortsætter:
»Arbejdet med brolægningen omkring betonsoklen er i fuld gang, således at retableringen af asfalten kan færdiggøres. Den sidste granitsokkel, der skal bære Iguanbryderne, sættes på plads i den kommende uge, så alt er klar til monteringen af bronzefigurerne i uge 30.«
Der er indvielse af vandkunsten lørdag 13. august.
gs