Christian og Charlotte Fuglsang overtog 1. juli prisvindende webshop.
Brygshoppen.dk har fået nye ejere.
Brygshoppen er en online ølbutik med fokus på kvalitetsøl fra Belgien, Holland og Danmark. Butikken, som har eksisteret siden 2001, har mere end 350 øl og relaterede varer på hylderne.
I år modtog Brygshoppen prisen ’det danske ølmærke’ fra De Danske Ølentusiaster i Randers for deres store og varierede udvalg samt viden om produkterne.
Brygshoppens tidligere ejer gennem knap ti år, Henrik Klitte Andersen, har valgt at give oplukkeren videre til Christian og Charlotte Fuglsang, der per 1. juli har overtaget Brygshoppen.dk og lagerlokalerne på Eriksvej i Randers.
Christian og Charlottes passion for specialøl startede i Aarhus på en lille ølbar tilbage i 00’erne.
Charlotte drak dengang ikke øl, og Christian fik indimellem en pilsner. Ølsmagninger åbnede deres øjne for det store ølunivers, og interessen for øl er herefter kun vokset. Det har ført til ølrejser i Belgien og andre europæiske lande, besøg på ølmesser og medlemskab i Danske Ølentusiaster.
Christian har de seneste år fulgt Brygshoppen tæt, og sammen med Charlotte glæder han sig nu til at drive Brygshoppen videre.
Brygshoppen fortsætter med at have åbent for dørsalg fra lageret hver anden fredag i lige uger.
sas