En 22-årig mand blev mandag klokken 21.38 standset i sin bil i en rutinekontrol på Adelgade i Randers.
Da betjentene kom hen til bilen, kunne de lugte hash, og bilen blev derfor ransaget, og den 22-årige blev visiteret. På sig havde den 22-årige flere færdigrullede joints, som han blev sigtet for at besidde.
Fundet førte til, at politiet besluttede at foretage en ransagning af hans lejlighed i Randers.
Her blev der beslaglagt nogle salgsposer med skunk, en digitalvægt og nogle dopingmidler.
Den 22-årige endte derfor med sigtelser for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg og for overtrædelse af loven om dopingmidler.