Han er nærmest født ind i ejendomsmægler-branchen, men Kim Vittrup har også erfaring med bank-verdenen og stegepander.

Ejendomsmægler Kim Vittrup har sammenlagt 25 års jubilæum som selvstændig ejendomsmægler i Randers.

I to omgange. Det vender vi tilbage til.

I dag drives firmaet af Kim Vittrup og hans to sønner Emil og Rasmus, i hjertet af Randers på Gråbrødrestræde 8.

Som noget usædvanligt er firmaet helt uden kæde-tilknytning, hvilket vil sige uden ejerskab eller indflydelse/styring af bank eller kreditforening.

»Hos os bliver du aldrig et nummer i køen, vi vil ikke være større end, at vi kender alle vores kunder. Vi holder fast i det personlige, samt flid og godt købmandsskab. Et koncept der har vist sig at være bæredygtigt,« lyder salgstalen fra den energiske mægler.

Mægler-familie

Han har selvfølgelig noteret sig, at firmaet har byens mest tilfredse kunder, ifølge boligsiden.dk/Randers/kundetilfredshed

»Vi går meget langt for vores kunder. For eksempel havde vi en kunde, (der ikke var så mobil), som vi skulle bruge en underskrift fra, og det skulle gerne gå stærkt (og det er jo ikke Postdanmarks stærke side) så vi startede kl. 6.00 og kørte til Oksbøl, fik en kop kaffe og en underskrift og hjemme igen til middag.«

Mægler-gerningen ligger i blodet hos hele familien. Forældrene, Sonja og Erling Vittrup, flyttede til Bjerregrav Stationsby og drev købmandsforretningen i byen, da Kim Vittrup var et år. Og senere etablerede faderen ejendomsmæglerfirma.

I 1978 blev Kim Vittrup elev i den daværende filial af Provinsbanken i Rådhusstræde og derefter systemplanlægger i samme bank. Efter seks år i bankverdenen blev han ansat i sin fars ejendomsmæglerfirma. I 1990 overtog han firmaet og drev det videre. Efter af firmaet var fusioneret med andre firmaer i år 2000, valgte han i 2003 nye udfordringer i andre brancher, blandt andet i som salgs- og budget-ansvarlig i firmaet Scanpan A/S i Ryomgård og indkøbsansvarlig projektchef i Difko Invest.

I 2009 startede han igen som ejendomsmægler med Kim Vittrup a/s. Derfor kan han – lagt sammen i to omgange – holde 25 års jubilæum som selvstændig mægler.

kijo