Kunderne har taget godt imod ny tatovørbutik i Randers. De er glade for placeringen, og hvordan der ser ud indvendigt – og så har de ikke noget problem med store vinduer.

CECILIE BISGAARD

Den 24. februar kunne Timm Bertelsen ikke vente længere. Han havde lokalerne, og de var næsten klar.

»Jeg var ikke helt færdig, men færdig nok til, at jeg kunne tatovere. Jeg ville bare gerne i gang, så den dag var jeg her første gang. Det var den uofficielle åbning, og hver dag kommer vi mere på plads,« siger han.

24. februar var den dag, han for første gang stod bag disken i de lokaler, hvor undertøjsforretningen Change tidligere holdt til på hjørnet af Østervold og Slotsgade i Randers. Nu er det blevet til Hos Din Tatovør.

»Jeg valgte lokalerne her, fordi jeg synes, de ligger rigtig godt. Der kommer folk forbi – der kommer så flere, end jeg havde forventet – og utroligt mange biler. Jeg valgte stedet her, fordi der er begge dele.«

Der er rigtig mange, der kommer forbi, der nærmest har næsen presset mod ruden. Det er derfor, jeg har mange ting i vinduerne. Det er blikfang.

Timm Bertelsen, Tatovør

Vild med vinduer

Siden den uofficielle åbning er det gået godt for tatovøren. Rigtig godt endda.

»Jeg havde høje forventninger til trafikken, og hvor mange der kommer forbi, og alligevel er det gået over al forventning. Det er jeg blevet positiv overrasket over. Jeg er også blevet positiv overrasket over, hvor mange nye kunder der kommer, fordi de har set, at vi ligger her. Og jeg håber bare, det kommer til at eksplodere endnu mere,« siger han med et smil på læben.

En ting, der måske kunne holde nogen kunder væk, er de store vinduer ud til befærdede veje. Men det har ifølge Timm Bertelsen ikke været noget problem.

»Jeg kan godt lide de store vinduer. Der er rigtig mange, der kommer forbi, der nærmest har næsen presset mod ruden. Det er derfor, jeg har mange ting i vinduerne. Det er blikfang. Jeg har et par biler til at stå, og dem er mange børn vilde med,« fortæller han.

Der skal være hyggeligt Hos Din Tatovør. Derfor er der blandt andet kommet bordfodbold op. Foto: Cecilie Bisgaard

En god energi

Dagens kunder Louise og Rune har heller ikke noget problem med eventuelle nysgerrige blikke.

»Jeg tænker, det er fint, at folk kan se ind. Jeg føler ikke, at folk glor, men jeg sidder selvfølgelig også med ryggen til. Men det gør ikke mig noget. Det ville også være for lusket, hvis der var rullet for,« siger Louise, mens hun sidder i tatovørstolen.

»Jeg ville heller ikke føle, at folk gloede, hvis det var mig,« siger Rune og fortsætter:

»Jeg kan godt lide stedet her. Der er pænt og rent. Det er ordentligt og officielt. Det er rart, at man ikke kommer ind et lille sted, hvor der står en stor bodybuilder-type og tager imod. For ti år siden var man en bandit, hvis man havde tatoveringer. Sådan er det ikke mere. Det er rart, at det er blevet så normalt, at der kan ligge en tatovør på gågaden midt i byen.«

Det er Louise enig i.

»Det her er et sted, hvor man gerne vil komme. Her er en god energi, og det ligger godt,« siger hun.

Folk skal hygge sig

Som sagt var alt ikke helt på plads, da Timm Bertelsen åbnede butikken – og det er det stadig ikke.

»Jeg vil gerne have, at folk ikke kun kommer ind og kigger, fordi de skal tatoveres. De må også godt komme herind, hvis de bare er nysgerrige. Det er derfor, jeg har fået bordfodbold herinde og drikkevarer. Folk må gerne komme ind og hygge sig. Der kommer også en Playstation op. Man skal bare hygge sig, også selvom man ikke skal tatoveres,« siger han og fortsætter:

»Det bliver nogen gange nogle lange dage, hvor jeg tatoverer i seks timer. Hvis kunderne har påhæng med, så får de lige mulighed for en pause med bordfodbold og Playstation. Der kommer også en malerivæg, planter og et højt akvarium med fisk. Der kommer også et tv op, så hvis der for eksempel er landskamp, så kan kunderne følge med. Men ellers er jeg rimeligt godt på plads.«

Færre flasker end før

Omkring årsskiftet var der en del snak om de farver, som tatovører bruger. Flere udtrykte bekymring om, at man ikke ville kunne tatovere med farver igen, fordi lovgivningen på området blev ændret fra 1. januar. Helt så galt gik det dog ikke.

»Det har løst sig selv helt. Der blev lavet nogle nye farver ret hurtigt, og vi er ved at have alle farver igen. Men der er lidt en forskel. Før havde vi fem-seks røde farver. Nu har vi tre,« siger Timm Bertelsen og fortsætter:

»Vi har de farver, vi skal bruge. Hvis vi mangler nogle nuancer, så blander vi dem selv. Før havde vi 90 flasker stående. Nu tror jeg, at vi har 30. Men man skal altså ikke være bekymret for, at man ikke kan få den rigtige farve – med mindre politikerne finder på noget nyt.«