Skiltemanden Brian Blaabjerg bruger al sin tid på at sætte nye skilte op og gøre andre rene. Et bestemt blåt skilt køres oftest ned, mens byskilte med Randers og Lem stjæles mest.
Brian Blaabjerg er kommunal skiltemand på fuld tid. Hver dag får han beskeder fra Driftsafdelingen, der holder til på Materielgården på Hvidemøllevej.
Og så går dagen med at reparere påkørte skilte, gøre dem rene, sætte nye op, eller bestille nye skilte de steder, hvor langfingrede skruetrækker-lystne personer har fjernet dem fra holderen.
»Der er nok at gøre. Jeg keder mig ikke,« smiler Brian Blaabjerg, der har været ansat i Randers Kommune i over 26 år.
Byskilte forsvinder
Skiltemanden Brian Blaabjerg bruger al sin tid på at sætte nye skilte op og gøre andre rene. Et bestemt blåt skilt køres oftest ned, mens byskilte med Randers og Lem stjæles mest.
De skilte han og resten af Driftsafdelingens resterende 45 ansatte bruger mest tid på, er påbudstavlerne, de blå med en hvid pil på. Dem der viser køreretningen ved vejbump.
»Skiltet med den blå pil er ubetinget det mest påkørte skilt i Randers kommune,« fortæller Ulrik Von Benzon, der er funktionsleder i Randers Kommune.
»I disse år er det mest i Spentrup og Asferg, hvor det er værst. I begge byer der der inden for de seneste par år kommet nye bump op, og det tager et par år, før bilisterne har vænnet sig til, at vejens forløb er ændret,« lyder det lakonisk.
Det mest populære skilt blandt langfingrede tyve er ubestridt de to skilte med ’Randers’ på. Enten det med ren tekst, eller selve byskiltet med en skyline i sort.
Dernæst kommer landsbyen ’Lem’. Og så følger de andre byers byskilte.
Bolte redder skiltet
Der er afsat 1,5 millioner kroner om året på skiltekontoen i kommunen. Pengene går til vedligeholdelse og anskaffelse og nye skilte. Det er straks sværere at måle antallet af arbejdstimer, da også Ulrik Von Benzons administrative folk og vejfolk, der alligevel passerer et væltet skilt, tager affære.
Under alle omstændigheder ved Brian Blaabjerg hvad han skal lave hver dag.
Han glæder sig over de små forbedringer af skilteskoven.
»Se det her skilt, siger han og peger. Vi har sat bolte i, nede ved bunden. Så når det bliver påkørt, så vælter rørstanderen uden at knække eller bøje og skiltet går sjældent i stykker. Det sparer os for en del arbejde. Efterfølgende skal vi jo bare fjerne de ødelagte bolte og rejse skiltet op.«
Påbudstavlen. Det runde blåt skilt med den hvide pil koster i runde tal 500 kroner og så kommer standeren oveni. Så når prisen for et påkørt skilt op i 1.700 kroner.
»Skiltene i sig selv koster alt fra 300 kroner op til 10-20.000 kroner, alt efter størrelse,« oplyser funktionsleder Ulrik Von Benzon.
Og så sker der mere om vinteren, lyder det.
»Vi gætter på, det må være på grund af sne, dårligere sigtbarhed og den mørke tid. På den tid af året er det oftest den ubetingede vigepligtstavle, der skal skiftes.«
Giv et praj
Hvad kan du så gøre for at hjælpe med at holde øje med de skilte der trænger til en kærlig hånd, eller er forsvundet.
Jo, du kan downloade appen: ’ Giv et praj’. Her kan du tage et billede og skrive en kort tekst om, hvad der galt.
Du kan også ringe til Veje og trafik på 8915 1900.
Eller sende en e-mail på: vejeogtrafik@randers.dk
Der findes også en formular på: www.randers.dk/borger/vej-trafik-og-parkering/spoerg-om-veje-og-trafik/
