Fredag 8. april inviterer Glasmuseet Ebeltoft til velkomstreception for Mikkel Elming. Den unge dynamo med erklærede tårnhøje ambitioner uden at blinke havde ikke skænket direktørjobbet en tanke, da et opkald på telefonen i slutningen af 2021 fik ham til fluks at starte bilen og køre til havnefronten Ebeltoft.
AF LARS NORMAN THOMSEN
En måneds tid efter rutinerede Rebecca Matthews forlod stillingen som direktør for Glasmuseet i Ebeltoft for at blive direktør på ARoS, kunne Glasmuseets bestyrelse præsentere hendes afløser i direktørstolen, Mikkel Elming, der er 32-årig kunsthistoriker og kurator.
Bestyrelsesformand for Glasmuseet i Ebeltoft, Henning Kovsted, sparede ikke på superlativerne, da han lod omverdenen forstå, at han og resten af bestyrelsen havde skudt papegøjen og landet en komet:
»Mikkel Elming er en stjerne på den nyere danske kunstscene, som vi er stolte over, nu bliver Glasmuseets direktør. Vi glæder os til den nye generations blik på museets praksis og er sikre på, at Glasmuseet under Mikkels ledelse vil fortsætte den positive udvikling, der har kendetegnet museet de seneste år.«.
Meget overrasket
»Jeg var meget overrasket, da jeg fik en telefonisk henvendelse fra Glasmuseet. Jeg havde det slet ikke i mine tanker, men samme dag kørte jeg til Ebeltoft og så mig omkring på museet, både ude og inde. Jeg havde været der før, men havde ikke dybere kendskab og viden om detaljerne, må jeg indrømme,« siger Mikkel Elming.
»Efter mit første besøg og yderligere gode samtaler med repræsentanter fra bestyrelsen og medarbejderne, var jeg ikke længere i tvivl. Jeg er typen, der er parat til at udfordre mine egne ambitioner, og her var der en opgave, jeg havde lyst til at involvere mig i.«
Mikkel Elming skjuler ikke, at han af natur er meget ambitiøs og ikke bange for at tænke stort og vildt.
»Jeg har en stor tro på, at jeg kan leve op til mine egne forventninger og særligt de forventninger, der er til mig. Selvfølgelig i samarbejde med de mange dygtige medarbejdere på Glasmuseet, de mange frivillige, bestyrelsen og kunstnerne.«
Kronjyden
Mikkel Elming er født og opvokset i Kronjyllands hovedstad, Randers, der også var hjemsted for en vordende statsminister, Jens Otto Krag, som sejlede ud af Randers Havn med fragtbåden Cimbria for at søge lykke i hovedstaden en tidlig morgen i 1933 som en anden Lykke-Per.
Mikkel Elming er ifølge eget udsagn ikke fra et hjem med klaver, men jævnlig museumsbesøg hørte med til familiens dannelse, og mon ikke han har læst Lykke-Per i gymnasiet af bysbarnet Henrik Pontoppidan?
»Min mor er skolelærer og min far tømrermester. De var flinke til tidligt at slæbe min storebror og jeg rundt til alle mulige museer.«
I de unge år var det nu mere musikken end billedkunst og samtidskunst, som optog den senere kunsthistoriker.
Mikkel Elming spillede musik i diverse konstellationer. Nogle mere syrede og eksperimenterende end andre.
»Mens jeg gik på Mellerup Efterskole, var jeg med i et 8-mandsband, der spillede ska, en blanding af jazz og R&B tilsat jamaicanske rytmer, men jeg har også som guitarist spillet blødere pop og rock. Jeg troede, jeg skulle gå musikkens vej, men efter gymnasiet (et år på Paderup Gymnasium og to på Randers Statsskole, red.) tog interessen for billed- og samtidskunst over og trængte musikken i baggrunden.«
Mens hans ældre bror læste musikvidenskab, kastede Mikkel Elming sig over kunsthistorie på Aarhus Universitet, og det bragte ham ind i nye cirkler, som involverede og optog ham.
»Jeg startede Foreningen for Samtidskunst, som fortsat eksisterer i bedste velgående. Formålet var at fremme samtidskunst med særligt fokus på unge kunstnere og kuratorer. Foreningen lavede udstillinger, eksperimenter og projekter, og da jeg stoppede som formand, var vi oppe på 130 medlemmer. Det er dejligt at se, at foreningen fortsat er velkørende.«
Mikkel Elming blev i 2017 under sin studietid en del af Aarhus’ samtidskunstscene som projektleder hos Kunsthal Aarhus i perioden 2017-2019. Kunsthallen er karakteriseret ved cutting edge kunst, banebrydende arkitektur og en intim atmosfære.
På samme tid var han også med til at skabe og være leder for kunstbunkeren Regelbau 411, en kunsthal for dansk og international lyd-, lys- og videokunst i to bunkere fra 2. verdenskrig på den sydligste spids af halvøen Thyholm nord for Struer og i tæt forbindelse med det vindblæste Oddesund.
»Vi modtog støtte fra Struer Kommune, blev støttet og præmieret af Statens Kunstfond. Den sidste sommer jeg var der, havde vi 18.000 gæster i to bunkers, som ligger ude midt i ingenting. Det var sjovt og givende at være med til skabe Regelbau 411, og jeg tog mange erfaringer med mig.«
Mikkel Elming blev færdiguddannet i 2019, og herfra begyndte han at indskrænke sine aktiviteter til Kunsthal Aarhus. Han kom allerede i 2019 på fuld tid i Kunsthallen som fastansat kurator og havde vel egentlig indstillet sig på noget længerevarende, da telefonen pludselig ringede fra Ebeltoft.
Revolution – evolution
De, der nu forventer, at unge Elming kommer og vil omkalfatre det hæderkronede Glasmuseum totalt, har intet at frygte.
»Jeg har selvfølgelig planer og ideer. Der kommer også til at ske forandringer, men jeg vil ikke smide alt det væk, der er skabt siden 1986.«
»Når man gerne vil forandre, så er det vigtigt at have fokus på stabilitet, hvis man skal lykkes.«
Mikkel Elming vil nu og her ikke i detaljer afsløre sine planer.
»Jeg vil gerne skabe verdens bedste glasmuseum, og det tror jeg, vi kan. Der er et særdeles godt grundlag at bygge videre på, men der kommer ikke en ung mand og vil lave revolution,» forsikrer han.
»Glasmuseet har en vidunderlig beliggenhed, bygningen er smuk og det samme er omgivelserne med haven. Jeg vil gerne skabe en mere frodig have og i det hele taget mere natur omkring museet, som er i tråd med en bæredygtighedsdagsorden. I udviklingen af museet vil vi netop have særligt fokus på bæredygtighed, digitalisering og på at udforske nye måder at arbejde med kunstnere og glas på.«
Kunstige skel
Mikkel Elming vedgår, at læringskurven er stejl, når det kommer til hans faglighed om det at puste glas.
Han advarer mod at trække skellene alt for hårdt op.
»Jeg har som kunsthistoriker stor forstand på kunst, og glaskunst er jo også kunst. Jeg bruger ikke på tid på at diskutere, hvad kunst er. Kort fortalt er der god og dårlig kunst, ligesom der er god og dårlig musik.«
»Kunst kan være et frirum. God kunst giver os lov til at reflektere over livet og blive udfordret på vores livssyn, få vendt op og ned på fastgroede forestillinger. Kunsten kan både være pynt, uudholdelig og smuk, men det bliver enten banalt eller meget akademisk, når man skal forklare, hvorfor kunst er vigtig. Vi er æstetiske mennesker, og jeg tror på, at vi sagtens kan se, hvad der er kvalitet, og hvad der ikke er det.«
Købmanden
»Ja, det er jeg bestemt, men for mig handler det først og fremmest om at levere kvalitet og den gode kunstoplevelse, så avler det flere besøgende. Husk på, at vi ikke er sat i verden for at skabe profit, men for at levere gode kunstoplevelser.«
Mikkel Elming betoner i denne forbindelse vigtigheden af, at Glasmuseet Ebeltoft har sine rødder solidt placeret i sit lokalområde. Han har allerede mærket, hvor stor opbakningen og stoltheden er blandt mange mennesker i Ebeltoft, når talen falder på glasmuseet.
»Der sker vildt mange spændende ting lokalt i disse år med Ny Malt, Kunsthal Ebeltoft, Svartlöga, Grobund og Friland, og jeg vil hjertens gerne placere Glasmuseet Ebeltoft i denne kontekst.«
