Ny undersøgelse lavet i Randers viser, at i forvejen ikke aktive borgere i Randers foretrækker at bruge naturen, samt parker og pladser, hvis de skal dyrke motion.

AF KIAN JOHANSEN

Vandreture i naturen er den motionsform de inaktive i Randers helst ville foretrække at starte på, hvis de skulle i gang med at bevæge sig mere.

Så kort kan det skrives, hvis du skal sammenfatte en stor 43 siders undersøgelse omkring randrusianernes mulige idrætsvaner.

Vi har bedt Jesper Jakobsen, der er projektleder for Bevæg dig for livet Randers om at forklare os lidt mere om, hvad man skal bruge ’Bevæg dig for livets idræts- og motionsvaneundersøgelse 2021 Randers Kommune’ til.

»Undersøgelsen er mest et styringsværktøj, et redskab, så du kan træffe beslutninger om de fremtidige prioriteter,« forklarer Jesper Jakobsen.

Og der er en del pointer, som man kan nørde med, hvis man skal bruge oplysningerne til noget relevant og træffe beslutninger der ud fra.

Omkring 58 procent af de adspurgte 953 personer dyrker motion, mens resten enten overvejer, eller slet ikke er i gang.

Og hvis de skulle i gang – de inaktive – så er naturen, sammen med veje, gader og fortove de mest foretrukne steder de ville starte.

»Det er tankevækkende, at hvor der er natur, der virker folk mest aktive. Det er ikke nødvendigvis på en fodboldbane eller en fritidsfacilitet, folk foretrækker at være. Det behøver slet ikke at være konkurrencepræget,« bemærker Jesper Jakobsen.

Og skulle man kun tænke i rent sundhedsfremmende motion, der på sigt ville kunne spare indlæggelser med livsstilssygdomme på sygehusene, så foregår det for langt størstedelen ikke i det konkurrenceprægede idrætsmiljø, lyder pointen.

»Det er ikke nødvendigvis konkurrencen mellem dig selv og andre, som i en fodboldkamp, der ville kunne motivere en stor del af de adspurgte til at dyrke motion. Det handler lige så meget om tilgængelighed,« slår Jesper Jakobsen fast.

En hylde til roerne

Han peger på, at der bør skabes flere rum til fællesskabet.

Det kunne være gode rammer på udendørs pladser, i parkerne, bedre skilte til at vise hen til stierne og bedre adgangsforhold til alle de udendørs steder.

Pointen er også at man ikke bare kan sætte nye fitnessmaskiner op i en park og så forvente, at borgerne bare går i gang. Der skal borgerinddragelse i gang og de inaktive personer, der kunne tænkes at ville begynde på motion, skal føle et ejerskab eller være trygge ved det. Og det er mange ting, der skal spille på samme tid.

»Der er brug for flere støttepunkter i naturen. For eksempel nye fiskebroer ved Gudenåen og de såkaldte hylder der kan hægtes på ydersiden af broerne, hvor de mange roere og kajakker kan hægte sig på, få et hvil og en snak,« lyder et bud.

Også det meget uformelle fællesskab i ’Vi løber i Randers’ er han begejstret for. Her har ildsjæle skabt et frivilligt fællesskab, hvor man får hjælp og støtte til at løbe i eget tempo. Det hele er uformelt.

»Her får alle en oplevelse af at blive taget godt imod, uanset om du er ung eller gammel, eller aldrig har løbet før. Folk føler, at barrieren er relativ lav, og det gør dem trygge,« lyder observationen. I de mere etablerede idrætsforeninger kan den barriere godt føles højere for nye motionister.

»Undersøgelsen viser, at hvis du skaber rum til fællesskabet på mange forskellige måder, så vil en større andel af dem, der ikke dyrker motion lige nu, overveje det. Og flere af dem vil endda gøre noget ved det,« mener Jesper Jakobsen er læren af den nye ’Bevæg dig for livets idræts- og motionsvaneundersøgelse’.