»Pengene betyder, at vi kan få udviklet nogle af vores fag- og undervisningslokaler, som længe har trængt – og det giver jo også bedre muligheder for at lave en endnu bedre undervisning,« lyder det fra Korshøjskolens skoleleder.
ANDERS MICHAELSEN
12 randrusianske skoler får del i 20,3 millioner kroner til forbedringer af de fysiske rammer. Det sker efter, at Randers Byråd sidste mandag blev enige om at bevillige pengene.
Pengene kan gå til alt fra udskiftning af belysning og installering af ventilationsanlæg til ombygning og indretning af lokaler.
Derudover er der også indregnet 4,9 millioner kroner til såkaldt »kapacitetstilpasning i Sydbyen,« som dækker over, at man kommunalt forventer et stigende elevtal i Sydbyen på bl.a. Tirsdalens Skole, Kristrup Skole og Søndermarkskolen. Pengene hertil kan således bruges, i tilfælde af at skolerne skulle få behov for ekstra lokalekapacitet.
Sammenlagt er der altså afsat 25,3 millioner til folkeskolerne i 2022, hvilket er helt i tråd med den 10-årige udviklingsplan, man har for folkeskolerne i Randers Kommune frem mod 2030, hvor knap 200 millioner skal fordeles ud over perioden.
Det er arkitektfirmaet Gorm Nielsen og Transition, der i foråret 2020 har lavet et samlet overblik over, hvilke udfordringer der er på de randrusianske skoler, og det er ude fra den, at den kommunale forvaltning har lavet en prioritering af de mange millioner.
Det er jo vigtigt, at man vedligeholder skolerne og udbygger og ombygger, så de passer til nutidens krav – ikke mindst fordi hvis man ikke vedligeholder skolerne løbende, så bliver udgiften også større i sidste ende.
Leif Plaugborg, formand Randers Lærerforening.
På et tørt sted
Din Avis Randers har snakket med skolelederne på to af de skoler, der modtager flest penge i denne omgang. Spurgt til hvad det helt konkret kommer til at betyde for de to skoler, er der ikke noget facit på det her og nu. For i første omgang skal skolerne sammen med Børn og Skole-forvaltningen og Ejendomsservice finde frem til, hvad pengene bedst kan blive brugt på.
På Korshøjskolen, hvor man modtager 2,9 millioner kroner og dermed tredjeflest penge, er skoleleder Jim Knudsen til gengæld anderledes klar i mælet, når han bliver spurgt til, hvorvidt pengene falder på et tørt sted:
»Bestemt. Det gør det. Jeg har et indtryk af, at meget udvikling af bygningsmasse har stået stille i nogle år, og det gør jo, at der er et stort behov for at få det opgraderet – og at der bliver afsat midler til det nu, er jeg jo bare glad for,« siger han.
»Pengene betyder, at vi kan få udviklet nogle af vores fag- og undervisningslokaler, som længe har trængt – og det giver jo også bedre muligheder for at lave en endnu bedre undervisning.«
På skolen har man for nyligt blandt andet fået nye toiletter, et håndværk- og designområde samt et nyt biologi-, og et natur- og teknologilokale, hvorfor de oprindelig planer for, hvad der skal laves på skolen kan have ændret sig.
»Men vi har gode erfaringer med, at forvaltningen går i dialog med os, om hvad vi har brug for, og hvordan vores behov ser ud i dag, for de kan godt være forskudt en lille smule,« siger Jim Knudsen fra Korshøjskolen.
Flest penge i denne omgang fik man på Blicherskolen, der samlet modtager 4,9 millioner – her er reaktionen på byrådets bevilling mere afmålt.
»Det kan jo lyde vældig flot, at vi får nogle millioner ud til os nu, men det er jo for at vedligeholde skolen og lave et optimalt læringsrum. Når vi får så mange penge nu her, havde jeg nær sagt, at så er det, fordi det er blevet vores tur,« siger Grethe L. Mortensen, skoleleder på Blicherskolen.
På Blicherskolen har man ligesom på Korshøjskolen også for nyligt fået bygget om på skolen. Eksempelvis er der blevet lavet en ny aula og nye klasseværelser. Ting som stod i den oprindelige skoleplan, men som nu kan streges ud. Derfor spår skoleleder Grethe L. Mortensen også, at der skal revideres i planerne for skolen.
Positiv lærerforening
Selvom man hos de to skoleledere ikke kan komme med eksakte projekter, der står og skal fikses her og nu – i hvert fald ikke før man har snakket med skoleforvaltningen – så giver den 10-årige udviklingsplan, som man planlægger anlægsmidler til skolerne ud fra, god mening ifølge Randers Lærerforening.
Kommer pengene derhen, hvor der er størst behov?
»Ikke nødvendigvis her og nu, men generelt over perioden – forudsat at renoverings- og ombygningsplanen er lavet rigtigt,« lyder det fra Leif Plaugborg, formand for Randers Lærerforening.
Hos Lærerforeningen er man positive over de penge, man har planlagt til skolerne, da det både er med til at forbedre arbejdsmiljøet for lærer og elever,
»Rent pædagogisk ændrer ting sig, og der kommer nye fag til og nye ting til, som man skal kunne i de forskellige fag, og man har stort fokus på indeklimaets betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Og når man ser, hvad der er bevilliget penge til, så er det også en blanding af de to ting,« siger Leif Plaugborg.
Hos Lærerforeningen mener man også, at det økonomisk giver mening på den lange bane.
»Det er jo vigtigt, at man vedligeholder skolerne og udbygger og ombygger, så de passer til nutidens krav – ikke mindst fordi hvis man ikke vedligeholder skolerne løbende, så bliver udgiften også større i sidste ende.«
Planlægningen af de 20 millioner kroner, og hvad de helt konkret skal bruges på, begynder i løbet af foråret, hvorefter Ejendomsservice står til at skulle projektere de første projekter i løbet af efteråret.
