Aftale mellem Randers Kommune og AP Pensions datterselskab AP Ejendomme betyder, at et nyt arealudviklingsselskab skal udvikle og få bebygget arealerne ved havnen i Randers de næste mange år.

KIAN JOHANSEN

En aftale til langt over en milliard kroner betyder, at der til næste år kan ses det første spadestik til det kæmpestore byggeprojekt ved havnen, kaldet Flodbyen.

Det blev offentliggjort onsdag, hvor en aftale mellem AP Pensions datterselskab AP Ejendomme og Randers Kommune blev præsenteret foran pressen.

»Vi løfter Randers til nye højder,« lød det fra borgmester Torben Hansen (S) da han præsenterede planerne sammen med Peter Olsson, adm. direktør AP Ejendomme, Claus Berggren (V), formand for plan- og erhvervsudvalget og Daniel Madié (C), formand for Randers Havn.

Aftalen der vil ændre Randers for altid

Flodbyen er på ca. 59 hektar, som forventes at indeholde i alt ca. 335.500 kvm bebyggelse.

Der forventes plads til omkring 8.000 nye indbyggere i de næste mange år. 30 år kan der sagtens gå.

Arealudviklingsselskabet består af Randers Kommune (49 %) og AP Ejendomme (51 %).

Arealudviklingsselskabet skal udvikle arealer. Selskabet må ikke selv bygge boliger, men må planlægge, byggemodne og sælge arealer med byggeretter.

AP Ejendomme indskyder 20 millioner kroner og flere penge i 2028, når etape 2 (Nordhavnen) kommer med i selskabet Arealudviklingsselskabets omkostninger finansieres af salg af byggeretter.

Der nedsættes en projektudviklingsgruppe, som står for den daglige drift sammen med direktøren.

Udviklingsplanen, som byrådet vedtog i 2020 med tilhørende kvalitetskrav, er grundlaget for arealudviklingsselskabets realisering af de første 2 etaper af Flodbyen.

Etape 1 indeholder delområderne Brotoften, Bolværksgrunden og byggefelter omkring busterminalen, og etape 2 indeholder Nordhavnen og arealer nord for Toldbodgade.

AP Ejendomme får efter lokalplanlægning og byggemodning i selskabet købepligt til 45.200 etagemeter (27 %) og køberet til yderligere 39.400 etagemeter (23 %) fordelt på de 2 etaper. De resterende byggeretter i selskabet sælges til andre udviklere og investorer.

Før vi kommer med de tekniske detaljer, så skal vi nævne, at parterne bag aftalen og det nyetablerede arealudviklingsselskab kalder projektet for det hidtil største af sin slags i Jylland.

Også større end Aarhus Ø. Men slet ikke som det projekt, lød det beroligende fra alle parter. Det skal samarbejdspartnere som rådgivningsfirmaet NIRAS, byudviklerne Grandville, samt arkitekt-, landskabs- og planlægningsvirksomheden SLET fra Aarhus, der har speciale i bæredygtig byudvikling, sikre.

“Vi er der på den lange bane og skal være med til at byudvikle op til halvdelen af projektet. Så selv hvis vi slækker på det og lægger op til at bygge noget, der ikke er særlig ambitiøst bæredygtigt og arkitektonisk flot, så spænder vi jo ben for os selv, ved ikke at gøre det attraktivt, og så kommer vi ikke videre.”

Peter Olsson, adm. direktør AP Ejendomme

Ikke Manhattan, men Randers

Udviklingsplanen er allerede godkendt af byrådet, hvor der er lagt vægt på bæredygtighed, definerede byggehøjder, adgang til vandet og naturen, blev det tilføjet af borgmester Torben Hansen (S). Og det er blandt andet her, at styringen fra Randers Kommune kommer ind

»Det er vigtigt at understrege, at det her ikke bliver et nyt Manhattan, det bliver i respekt med de eksisterende rammer i Randers og med de fastsatte byggehøjder,« lød det fra Torben Hansen.

Ord som bæredygtigt, varieret byggeri, kun maksimalt fem etager i højden og både plads til private ejere og lejere, samt muligheder for almene boliger, føg fra alle parters læber.

»Den højde og drøjde der er i resten af Randers – og især i de eksisterende kvarterer omkring Flodbyen, såsom Tøjhushavekvarteret, det forestiller jeg mig da personligt, at det vil komme til at se sådan ud« indskød Daniel Madié.

Sådan ser en af de første visualiseringer ud af Flodbyen. Det første der skal gøres klar til udvikling og salg er. Etape 1 der indeholder delområderne Brotoften, Bolværksgrunden og byggefelter omkring busterminalen. Derefter følger etape 2 med Nordhavnen og arealer nord for Toldbodgade. Illustration C.F. Møller Architects.

Enkelte høje huse

På pressemødet blev byggerierne på op til fem etager især fremhævet, men i udviklingsplanen fra 2020, er langt over 100 bygninger afbilledet på en skitse, her ses en enkelt bygning på 14 etager, to på ni etager, fire på otte, fire på seks, samt størstedelen af byggerierne mellem tre og fem etager (godt 90 bygninger).

Bygningen på 14 etager ligger placeret stort set samme sted som hvor DLG’s kornsiloer står i dag. Den største af dem, siloen på Toldbodgade 6, står angivet til at være ti etager, mens Verdos skorsten er endnu højere.

Og apropos skorsten og Verdo, så er det endnu uafklaret, om skorstenen bliver efter Verdos kontrakt på havnen ophører langt fremme i tiden. Men sikkert er det, at Verdos nuværende kraftvarmeværk vil forsvinde i nuværende form inden for en årrække, i takt med at der udvikles nye forbedrede varmeformer. Men der vil af logistiske årsager, blandt andet rørføringer, altid være en Verdo-bygning af en art på stedet.

»Vi er der på den lange bane og skal være med til at byudvikle op til halvdelen af projektet. Så selv hvis vi slækker på det og lægger op til at bygge noget, der ikke er særlig ambitiøst bæredygtigt og arkitektonisk flot, så spænder vi jo ben for os selv, ved ikke at gøre det attraktivt, og så kommer vi ikke videre,« sagde Peter Olsson.

Det ændrer dog ikke på, at byggeplanerne en efter en skal ind til byrådsafstemninger, så det er ikke blev sagt højt, er at planerne kan blive gradvist ændret af det til enhver tid siddende byråd.

Radio ABC har lejet sig ind i de nuværende bygninger på Brotoften og flytter i sommeren 2020. Sådan kunne der se ud om et par år. Illustration C.F. Møller Architects.

En no-brainer i Randers

AP Pension er Danmarks fjerdestørste private pensionsselskab med projekter spredt ud over hele landet og man har netop udvidet interesseområdet, så man også kan investere i billige bæredygtige boliger og social infrastruktur i boligområder i større byer i Nord- og Vesteuropa.

Så hvorfor Randers?

»Randers har et fantastisk potentiale og har oplevet en kæmpevækst. Så da vi fik muligheden var det en no-brainer at få lov til at udvikle det her unikke område i Danmarks sjettestørste by. Vi oplever, at der er bred politisk opbakning og en enighed om, at det her skal være til byens bedste,« lød det fra Peter Olsson fra AP Ejendomme.

Den nuværende rutebilstation skal flyttes. Her ses et forslag på, hvordan der så kunne se ud. Illustration C.F. Møller Architects.