1. februar, er det 25 år siden at Carsten Møller fra Langå Bilsyn, startede sin karriere i bilsynsbranchen.

Den 1. februar 1997 mødte Carsten for første gang sine nye kolleger hos Statens Bilinspektion, på Fjordvej i Randers. Statens Bilinspektion stod dengang foran en kæmpe omvæltning. Fra 1. januar 1998 var der nemlig indført periodisk syn af person og varebiler i Danmark, et helt nyt kapitel, og til det skulle der i sagens natur bruges en masse nye medarbejdere. Alene i Randers blev der ansat en håndfuld nye medarbejdere inden for en meget kort periode i 1997.

I Statens Bilinspektion var der optagelsesprøver, hvor bl.a. dansk retskrivning og matematik var på programmet, derefter en samtale med repræsentanter for bilinspektionen, der samlet afgjorde om man var egnet til at blive ansat, og starte på uddannelsen som dengang hed Bilprøveassistent.

Carsten var til optagelsesprøve på politigården i Silkeborg, og det gik så godt, at han blev tilbudt ansættelse i Randers, og efter 1 års uddannelse der, og i København kunne Carsten kalde sig Bilprøveassistent.

Et par år senere videreuddannede Carsten sig til Bilassistent, det gav muligheden for at syne de tunge køretøjer også.

Det blev til 8 gode år i Randers, i 2005 blev bilsynsmarkedet privatiseret, og Carsten fik ansættelse i en privat synsvirksomhed med hovedsæde i Skanderborg, hvor det primært var de tunge køretøjer der blev arbejdet med.

Langås synshal

I slutningen af 2007 fik Carsten muligheden for at blive selvstændig med egen synshal i Langå.

2. januar 2008 slog han dørene op til Langå Bilsyn for første gang.

Mange kunder, også helt tilbage fra Randers-tiden har fundet vej til Langå Bilsyn, og virksomheden blev hurtigt den gode succes Carsten drømte om, og den udvikler sig stadig positivt her på 15. sæson, og opbakningen er fortsat stor.

Igennem mange af årene har Carsten også været aktiv i de landsdækkende brancheforeninger, som formand for den mindre forening Danske Synsvirksomheder, og som bestyrelsesmedlem i BilsynsBranchen.dk, sidstnævnte tæller mere end 90% af alle synsvirksomheder i Danmark.

Det har været 25 år i branchen med masser af oplevelser, og historierne er mange. Som alle andre brancher er der i dag hård konkurrence, og det mærkes naturligvis også i Langå ind imellem. Det bliver nok ikke til 25 år mere i branchen, men Carsten er meget glad for arbejdet med de mange forskellige køretøjer, og har ikke aktuelle planer om at stoppe.

Jubilæumsdagen skal sikkert fejres med en enkelt kage eller to, i synshallen på Kærsangervej.

Kijo