En 55-årig kunde blev agressiv over for personalet på en restaurant på Middelgade i Randers midtby og nægtede at forlade stedet.
Så efter anmeldelsen tirsdag kl. 21.14, blev en patrulje sendt til restauranten, hvor betjentene tog kontakt til den 55-årige mand, som de kunne konstatere havde været i kontakt med politiet tidligere på aftenen, hvor han var blevet bortvist fra en bar længere nede ad gaden.
Den 55-årige mand blev bedt om at forlade restauranten, hvilket han dog nægtede. I stedet råbte han op og blev aggressiv over for betjentene. Han endte derfor med at blive anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden, lød det i politirapporten.