Den mangeårige Nybolig-mægler Thomas Vandfoss udvider nu indehaverkredsen i sine to mæglerforretninger i Randers og Bjerringbro. Ny medindehaver bliver Søren Helm, der har 21 års brancheerfaring.
Nyboligs forretninger i Randers og Bjerringbro får nu en ekstra indehaver med ombord. Det bliver den 42 årige Søren Helm, der har været en del af Thomas Vandfoss’ hold siden marts 2021, fortæller de to i en pressemeddelelse.
”Det har været et helt naturligt skridt at invitere Søren Helm med i ejerkredsen af mine to forretninger. Det giver rigtig god mening at være to indehavere, der har faste gang i hver sin afdeling. Men Søren og jeg vil samtidig komme til at arbejde tæt sammen og løbende koordinere alt lige fra forretningsstrategier til diverse sagsmøder med vores medarbejdere,” siger Thomas Vandfoss.
Og målet for den nye mæglerduo er klart.
”Vi ønsker begge at drive en fantastisk butik, hvor køber og sælger er midtpunkt, og hvor vi sikrer, at de får en rigtig god oplevelse, som de har lyst og til at fortælle positivt videre til venner og familie,” forklarer Thomas Vandfoss.
47 års mæglerhistorie
Det er ikke to tilfældige mæglerforretninger, der nu får en ekstra indehaver ombord. Thomas Vandfoss’ far, 76-årige Viggo Pedersen, grundlagde nemlig virksomheden i 1975. Selv har Thomas været en del af forretningerne, siden 1995.
Viggo Pedersen er faktisk stadig aktiv i firmaet, hvor han i dag står for salg og formidling af mindre landejendomme. Men det det er Thomas Vandfoss og Søren Helm, der fremover skal tegne de to forretninger udadtil. Og det er en opgave, de begge glæder sig meget til.
”Vi understøtter hinanden godt i det daglige. Derfor ser jeg meget frem til nu at skulle drive forretningerne til næste niveau sammen med Thomas Vandfoss,” siger Søren Helm.
I 2021 har Nybolig Kronjylland-Randers og Nybolig Bjerringbro tilsammen gennemført mere end 300 bolighandler. Og går du som boligejer med salgstanker, er råddet fra Thomas Vandfoss enkelt.
”I øjeblikket er udbuddet af boliger til salg meget lavt, men køberne er stadig i markedet, og derfor bliver boligerne hurtigt solgt. Vi ved erfaringsmæssigt, at mange venter med at sætte deres bolig til salg til foråret, da mange tror, at det er højsæsonen for salg. Men boligsælgere kan drage fordel af at sætte til salg nu, mens udbuddet er lavt. Når vi kommer hen i foråret, vil udbuddet vokse, og det vil give køberne flere boliger at vælge imellem,” siger han.
Thomas Vandfoss vil fortsætte sin daglige gang i Nybolig Kronjylland-Randers, mens Søren Helm hver dag er at finde i Nybolig Bjerringbro