To højhuse på 9 og 11 etager står nu klar med 96 nybyggede lejligheder ved Sporbyen i det vestlige Randers.
Kører du fra Randers Centrum og ud ad Udbyvej, vil du bemærke, at landskabet har ændret sig. Ved den gamle Sporbyen er to nye etageejendomme for ganske nylig bygget færdige, og de vil fra september 2022 danne rammerne omkring over hundrede menneskers dagligdag.
Det er det aarhusianske udlejningsfirma Go’Bolig, der står for udlejningen af det nybyggede projekt, og de udlejer halvdelen som seniorboliger, mens resten udbydes som almindelige lejligheder.
I december blev der
”Tanken er, at det ene tårn med 57 boliger udlejes til lejere over 55 år. Her står fællesskabet som centralt element, og lejerne får adgang til et stort fællesrum med køkken, fælleslokale, værksted og motionslokale,” siger Sarah Magnusson, marketingchef hos Go’Bolig i en pressemeddelelse.
Lægger op til fællesskab
Udlejningsfirmaet lægger op til et stort fællesskab lejerne imellem, og der skal blandt andet arrangeres fællesspisning, strikkeaftener, bankoaftener osv. i ejendommen. Go’Bolig har seniorboliger i store dele af landet, og med erfaring fra både Albertslund, Roskilde, Ringsted, Horsens og Odder glæder de sig over nu at kunne tilbyde seniorbofællesskaber i Randers.
Sarah Magnusson fremhæver, at Go’Boligs lejere i de allerede eksisterende projekter er faldet godt til, og at de i den seneste måneds tid blandt andet har mødtes til julefrokoster, nytårsarrangementer og fælles gåture.
Ud over seniorboligerne indeholder projektet 39 almindelige lejligheder. Både seniorboligerne og de almindelige lejligheder er opført som 2-, 3- og 4-værelses boliger.
Der etableres store tagterrasser på toppen af begge bygninger, og her kan man nyde den fantastiske udsigt ud over hele Randers. I terræn anlægges der flere grønne opholdskiler med træer og gåstier. På det største grønne område etableres et hyggeligt regnvandsbassin med omkransende sti til hyggelige spadsereture.
Kijo