Mandag først på aftenen blev Rema1000 på Tjærbyvej i Randers NØ udsat for et tyveri. En medarbejder sad ved kassen, da en kunde kom hen og kiggede rundt om kasselinjen. Han forklarede, at han ledte efter sit NEMID, og da der ikke var andre kunder i butikken, rejste medarbejderen sig fra kassen for at hjælpe med at lede. Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.
Medarbejderne havde låst kassen, men havde ikke fået nøglen med, da han gik, og kort efter løb manden pludselig ud af butikken. Det viste sig, at han havde udnyttet muligheden til at åbne kassen og snuppe et bundt pengesedler, lyder det fra politiet.
Manden beskrives som:
- 20-30 år gammel
- Almindelig af bygning
- Iført blå Canada Goose-jakke med pelskrave, grønne bukser, sorte sko med hvid sål (muligvis NIKE) og blåt mundbind.
Eventuelle vidner i sagen kan kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.
DinAvis