Jan ”Julemand” Lund måtte for tre år siden lægge planerne om at placere julemandens hus ved siden af Memphis Mansion i skuffen. Men i julehjertet drømmer han stadig om projektet.
ANDERS MICHAELSEN
Normalt er det børn og barnlige sjæle, der går og har ønsker til jul. Her er det som regel julemanden, der så skal tage turen gennem skorstenen og opfylde de ønsker.
”Efter seks år kunne jeg ikke holde gryden i kog, og jeg mødte også jantelov – især i Randers. Det kom lidt bag på mig.”
Jan Lund, julemand.
Men faktisk kan en julemand også godt gå rundt og have sin helt egen ønskeseddel. Det har han i hvert fald i Randers.
Her har Jan ”Julemand” Lund, som på mange måder er byens helt egen julemand, i mere end otte år gået med en drøm om at lave julemandens hus i Randers.
Byrådet i Randers havde også fundet et sted ved siden af Elvis-museet, hvor de mere end 2.000 kvadratmeter julemandsmuseum og aktivitetshus kunne placeres. Drømmene var tegnet og tilrettelagt – det eneste der manglede, var de cirka 50 millioner, som projektet kostede. Men efter længere tids trængsel og alarm for at finde nok investorer til julehuset, måtte Jan Lund lægge planerne i skuffen. Nøglen til skuffen er dog ikke smidt væk.
”Jeg har lige nu gennem et forlag fat i en mand ovre på Sjælland, og han har nogle kontakter, og han arbejder lidt for mig. Men jeg tør ikke tro på noget for tidligt. Men skuffen, hvor planerne ligger i, den er ikke låst,” siger han.
”Jeg tror ikke, omgivelserne helt forstod projektet. Det må jeg bare acceptere, selvom jeg synes, at jeg har lydt som en anden brugtvognsforhandler i seks år”
JAN LUND, JULEMAND.
Lød som en brugtvognsforhandler
Da Din Avis Randers møder julemanden på en grå onsdag morgen i december, har han og konen Kirsten ”gemt” sig på hjørnet af en villavej i det sydøstlige Randers. Parkeret ude af synsfeltet for den daginstitution, som de om lidt skal ind og besøge, sidder de to – ikke i en kane med rensdyr – men i en Renault og venter. Muligvis for ikke at vække for meget opsigt.
Anderledes opsigtsvækkende var det til gengæld, da Jan Lund tilbage i 2013 gik ud med planen om at lave julemandens hjem i Randers. Måneder forinden havde han været til et julearrangement på Memphis Mansion og her havde Henrik Knudsen, manden bag Elvis-museet, fået tankerne om at lave en stor julemands-attraktion i Randers til at spire hos Jan Lund. Mens drømmene var til stede, så lykkedes det aldrig at finde de nødvendig penge til projektet og i 2018 kastede Jan Lund så håndklædet i ringen.
”Jeg tror ikke, omgivelserne helt forstod projektet. Det må jeg bare acceptere, selvom jeg synes, at jeg har lydt som en anden brugtvognsforhandler i seks år. Og jeg synes, vi gjorde et kæmpe forarbejde,” siger han.
”Jeg blev bekræftet i af så mange mennesker, at det var en fantastisk ide. Men da jeg sagde, nu har vi en strategi, og nu skal vi ud at finde investorer, så dør baby.”
Ikke Lars Larsen, men Walt Disney
Visionerne manglede ellers ikke. Planen var at lave et mere end 2.000 kvadratmeter stort hus i lærketræ og nordisk stavkirkestil, hvor der indvendigt blandt andet skulle være et julemandsmuseum, og hvor gæsterne skulle kunne opleve julemandens værksted. Udenfor var der indtænkt en nisse-naturlegeplads med kælkebane og rensdyr. Og så skulle man også kunne overnatte i rensdyrenes stalde.
Mens projektet væltede i ideer, så var det straks sværere at finde finanserne til de mange ting. Strategien var ellers at lave en landsdækkende kampagne, hvor der skulle findes 150.000 medejere af huset. 21 millioner kroner skulle den manøvrer give, og så skulle resten af de 50 millioner, som huset ville koste at lave, findes gennem fonde og lån.
”På papiret så det nemt ud. En til halvanden million skulle der til for at sparke en markedsføringskampagne i gang, og det skulle ikke bare være: ’Jeg hedder Lars Larsen, og jeg har et tilbud til dig’ – det skulle op på Walt Disney-niveau. Og det fik jeg nogle mennesker til at tænke nogle tanker om, hvordan den tv-reklame skulle se ud, og det var rent Walt Disney. Den skulle ramme folk i hjertekulen og få gang i de her folkeaktier,” fortæller Jan Lund.
Jantelov i ligkisten
Men pengene til overhovedet at sætte gang i en større reklamekampagne manglede og med tiden blev det sværere at holde liv i juledrømmen.
”Efter seks år kunne jeg ikke holde gryden i kog, og jeg mødte også jantelov – især i Randers. Det kom lidt bag på mig. Der var flere, der sagde ’rolig nu’. Jeg fornemmede en modstand i området, fra folk som ikke syntes, jeg skulle blive for kålhøgen. ’Det her skal vi nok bestemme’. Den modstand satte det sidste søm i min ligkiste rent projektmæssigt,” siger han.
”På et tidspunkt må man erkende, at snak ikke kan gøre det. Men hvis det nogensinde skal blive til noget, så skal der nogle personer ind, som har den økonomisk indsigt til at gentænke – måske ikke hele projektet – men det økonomiske og regnskabsmæssige i det.”
Håber på et julemirakel
I dag er Jan Lund stadig en glad julemand – dog uden sin Kongsgård – som projektet med julemandens hus hed – eller hedder – for drømmen om huset, den lever altså endnu.
”Det er stadig et juleønske. Og jeg har stadig en masse gode mennesker, der tror på mig. Men vi må erkende, at tro ikke gør det alene, hvis vi ikke kan få nogle investorer,” siger han og tilføjer:
”Der skal et mindre julemirakel til, men som sagt, så er skuffen med planerne ikke låst.
