Poul Fredslund Andersen, kendt som Pofa, stopper som journalist efter mere end 54 års skriverier. De seneste 10 år foregik på Din Avis.
KIAN JOHANSEN
“Jeg har altid haft det der drive. Ingen skal kraftedeme vælte mig. Jeg tror altid jeg har været standhaftig,” sådan lyder det fra Poul Fredslund Andersen. Stemmebåndets randrusianske stemmeleje fornægter sig ikke, og gennem den lidt hæse stemme aner du en hel del vid og bid. Og så endda en smule selvironisk humor.
Men du kan også mærke hensynsfuldheden til andre og kærligheden til sporten i den lidt grove stemme, der i over 54 år har interviewet og skrevet om alt af interesse for de randrusianske sportsinteresserede.
Det har været spændende. Men også hårdt. Jeg har nok haft for længe arbejdsdage og for store ambitioner, men jeg har altid syntes det var vigtigt, at dække sporten i Randers.
Pofa
70 år og kroppens kamp
Nu er det blevet tid for Pofa at stoppe skriblerierne, mener han selv. Han blev 70 år i maj og kroppen har fået sine egne sportskampe at kæmpe med.
Pofa har altid været Poul Fredslund Andersens signatur og det er under det kælenavn, at flere generationer af spillere, atleter og trænere kender ham.
Det er ikke blevet nemmere for kroppen, da en bilist lige efter Europa League hjemmekampen Randers FC mod Galatasaray påkører den cyklende Pofa. Bilen rammer hans knæ og tvinger sportsjournalisten til at gå med skinner helt op til skridtet i flere uger.
“Det var fanme ikke så behageligt,” lyder det og journalisten får en del flere detaljer med, end vi vælger at bringe i dette portræt.
Oveni har hjerteflimmer fire gange sendt sportsjournalisten på hospitalet, hvor de rette stød har skullet bringe hjertet tilbage i rette takt.
“Det er ikke så galt. Det er meget ubehageligt når det står på, men jeg ved, at jeg ikke dør af det, det har en læge forsikret mig om. ‘Du dør med det, ikke af det’, har han sagt. Så der er jeg helt kold, jeg kan jo selv ringe efter ambulancen,” lyder det med vanlig stoisk ro fra Pofa.
Postbud, fodbold og Real Madrid
Og det med roen, pligtfølelsen og fandenivoldskheden har fulgt Pofa gennem hele livet.
Han voksede op i Sjællandsgade og gik på Søren Møllers Gades Skole. Faderen var postbud og en af de ting den altid sportsinteresserede knægt gik op i, var fodbold i Randers Freja.
Et af minderne fra dengang kan du se på billedet her i artiklen. I 1961 tog Real Madrid mod B1913 i det, der i dag er kendt som en Champions League-kamp. Det danske hold tabte 9-0.
Angriber Arne Christensen var postbud til daglig og kendte faderen. Under en festmiddag efter kampen fik han samtlige spillere fra Real Madrid til at underskrive et kort til den unge Poul fra Sjællandsgade.
“Du kan tro jeg kiggede, da kuverten landede i entreen, det var stort for en 10-årig knejt som mig,” genfortæller Pofa levende, mens øjnene skinner af gensynsglæde ved mindet.
Som teenager fik han en meniskskade der aldrig blev opereret. Lægen kaldte det hver gang for ‘mus i knæene’, husker Pofa.
“Jeg var nok blevet opereret i dag. Og det generer mig stadig en gang imellem, men sådan har det jo bare været,” husker han.
Unødvendigt kladdehæfte
Hvor han fik sin store lyst til at skrive fra, husker han ikke.
“I skolen havde jeg altid stor lyst til at skrive stile og jeg har aldrig brugt et kladdehæfte først,” lyder forklaringen.
Til gengæld havde han sporten i blodet. Faderen var sportsinteresseret og kraftig involveret i Randers Firmasport og sønnen kan ikke tælle alle de kampe, som han har set sammen med faderen som barn.
En interesse han har ført videre til sønnen Kristian Fredslund, der er kommunikationschef i Randers FC.
“Jeg har også haft ham med allevegne, så det bliver sgu i familien,” lyder det stolt, mens den 70-årige Pofa rømmer sig, sænker blikket en smule og kigger drevent og skråt hen over brillerne. En bevægelse et utal af journalist-praktikanter og kolleger må have iagttaget gennem tiden.
Citronsodavand og boksehandsker
Tilbage i barndommen skaffede et familiemedlem ham gratis ind på ‘Jylland’, der dengang var stedet, hvor der blev bokset boksestævner i Randers.
Siddende med sin citronsodavand fik han smag for både den og boksningen og den interesse holdt ved lige siden.
Karrieren startede allerede, da han som 16-årig begyndte at skrive som juniorreporter fra Randers Amtsavis, der på det tidspunkt lancerede en ugentlig side om juniorsport.
Derefter blev han hentet ind af den daværende sportsredaktør Jørgen Krebs til at ringe seriesportens resultater ind i weekenderne.
Dengang ringede den unge Pofa til telefoncentralen i Dalbyover og bad om lokalnummeret på træneren.
“Og så lød det. Han æ’ æt hjæm. Han er ovre ved smedens. Æ stiller dig om,” storsmiler Pofa ved tanken om den anekdote. Og anekdoter har han nok af. Men dem kan læse flere af senere. Vi skal lige have startet den unge Pofas karriere.
Skaffede Thor til Aarhus
I 1969 blev han elev på Randers Amtsavis. Da han skulle på Journalisthøjskole, der dengang lå i Vennelystparken i Aarhus så gik turen til den lokale købmand. De var fire journalistelever fra Randers.
“Han havde ingen Thor. Så vi ringede til Peter Birch, han var salgsdirektør på Thor dengang. Og dagen efter stod der en kasse Thor-øl til os,” husker han med et kæmpegrin.
Hurtigt forlod den unge ny udlærte journalist den almindelige redaktion, der dækkede alt fra banko til husmoderforeningernes generalforsamlinger og Pofa blev sportsjournalist.
I 1977 endte han som sportsredaktør. Der var en kort afstikker som leder af avisens Randers Weekend og som redaktionschef i de godt 40 år, indtil han stoppede på Randers Amtsavis i 2010. Den første omgang hjerteflimmer viste sig dengang.
Men det har ikke stoppet sportens mand i Randers, der utrætteligt har knoklet på, for at fortælle alle historierne om sportens helte, både om krysterne og dem der betalte for det.
Madras og pen
I flere perioder lå madrassen på gulvet som en fast bestanddel af kontorinventaret på avisen. Og selvom Pofa kom sent i seng, efter at have dækket en sportsbegivenhed, så dukkede han altid søvndrukkent op om morgenen, klar til at tage fat.
Alt med sport i sig, har han dækket. Randers FC står hans hjerte meget nært, mens boksningen er nok tæt på at være en boksehandske foran. I hvert fald dengang det var stort i Randers tilbage i 1970’erne og op i 1980’erne. Mogens Palles æra.
Han fulgte blandt andet Jørgen ‘Gamle’ Hansens kampe og fik et særligt forhold til ham. Bokseren skulle altid have gymnasten Mette Lyngholm som fanebærer og gik i panik, når hun ikke var dukket op.
“Da Jørgen var 70 år tog jeg sammen med Mette turen op til ham. Han var blevet senil, men han kunne huske mig som journalisten fra Randers Amtsavis. Og da han så Mette, løb tårerne ned ad kinderne,” husker Pofa.
“Jeg har altid haft det der drive. Ingen skal kraftedeme vælte mig. Jeg tror altid jeg har været standhaftig.”
Pofa
Tigerens kappe
I 1979 trådte han ind i Dave ‘Boy’ Greens omklædningsrum i Randers Hallen, efter at englænderen havde tabt til Jørgen ‘Gamle’ Hansen i kampen om EM-bæltet. Den regerende EM-mester troede, at det var en nem opgave, da han slog danskeren i gulvet. Men Jørgen ‘Gamle’ Hansen rejste sig og slog som et sparkende æsel.
“Tag du bare hans kappe. Den får han ikke brug for. Han er ikke længere ‘The Fen Tiger,” lød det mismodigt.
Pofa afviste dog, men mindet har han stadig fra dengang. Ligesom han stadig har billedet, fra da han mødte Muhammad Ali i det daværende Randers Hallen.
Hallo Sepp
Alsidig har han altid været, og også de lidt mere kritiske historier har fyldt kalenderen.
På et tidspunkt lå han i perioden november 1983- til august 1984 nærmest i daglige opkald med Sepp Blatter, tidligere præsident for FIFA og i 80’erne generalsekretær i FIFA i Zürich.
“Per Røntved skiftede fra Freja til amerikansk fodbold, men uden at have spilletilladelsen med fra Danmark til USA. Han spillede altså ulovligt i USA, men først efter ca. 10 måneder fandt sagen sin afslutning, og amerikanerne måtte betale 100.000 kroner til Randers Freja. Da blev Frejas kasserer ”Mr. Håndøre.” Eigil Christensen, glad. Jo, de penge fik jeg kradset ind,” lyder det, som om det nærmest var en daglig begivenhed at tale med det, der dengang var en af fodboldens mægtigste mænd.
Han nåede også at hilse på Alex Ferguson, da han var træner for Aberdeen og det skotske hold havde en træningskamp i Danmark.
Farvel til Din Avis
De seneste 10 år har du kunnet følge sporten i Randers gennem Pofa’s artikler i Din Avis.
Et opkald fra indehaveren Ole Søndergaard førte til ansættelsen og de utallige artikler om alt fra Randers Cheerleaders, der endnu en gang hjemtager et mesterskab, til billardens mestre, over til fodbolden i serieklubberne og de historier, der følger med, når man har vel nok Danmarks bedste kildenet.
Pofa ser ud til at mene det, når han brummende bekendtgør, at han mener det alvorligt. Men selv hustruen Lisbeth afslører med sin kropsholdning, at hun tvivler på, han helt kan holde sig fra skriverierne, der ellers har foregået i kontoret i det splinternye rækkehus på 114 kvadratmeter på Skomagervej i Helsted, hvor parret flyttede ind i oktober måned.
Det er en del af udstykningen fra Kærsmindebadet, der blev revet ned for et års tid siden. I området, hvor de nu har en fin udsigt, har kolonihavernes blomster og grønsager ellers været det altoverskyggende tema.
“Nu skal jeg bruge mere tid på min familie og min bekendtskabskreds. Jeg har jo altid været afsted i weekenderne. En kamp i København har jo taget ti timer væk hjemmefra. Det ved jeg, at hun har været godt træt af,” lyder det fra den 70-årige, der har været gift med sin Lisbeth i knap 40 år.
Sammen har de datteren Line, der er lærer i Vebbestrup, mens sønnen Kristian, som før nævnt, er kommunikationschef i Randers FC. Der er også fire børnebørn, som den gamle sportsjournalist også glæder sig til at bruge endnu mere tid sammen med.
“Det har været spændende. Men også hårdt. Jeg har nok haft for længe arbejdsdage og for store ambitioner, men jeg har altid syntes det var vigtigt at dække sporten i Randers.”
