En politipatrulje tog i aftes kontakt til en 18-årig mand, som gik på Vestergrave i Randers.
Da han så betjentene, begyndte han at løbe fra stedet, men han blev hurtigt indhentet og efterfølgende visiteret.
I hans lomme havde han flere salgsposer med hash, og han blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.