Personer der bliver idømt et forbud mod at deltage i nattelivet, må fremadrettet ikke opholde sig i nogle af de mest populære gå-i-byen-områder i Randers og Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi, der fra 27. oktober blandt andet indfører nattelivszoner i Storegade i Randers og på Åboulevarden i Aarhus.
Bliver man opdaget i en nattelivszone, hvor man har et forbud om at færdes, kan man i førstegangstilfælde se frem til en bøde på 10.000 kroner.
Ved gentagelse vil straffen som udgangspunkt være fængsel i 30 dage.