I går blev en 67-årig mand fra Djursland ved Retten i Randers idømt tre måneders ubetinget fængsel for truende og chikanerende beskeder til tidligere integrationsminister Inger Støjberg.
Hun siger efter domsafsigelsen, at dommen sender et klart signal om, at der en grænse for, hvad politikere skal stå model til.
– Jeg synes, det klare signal er, at det er ikke tilladt at true politikere, og at der bliver slået hårdt ned på det. Den skærpelse, som Folketinget vedtog for et par år siden, virker rent faktisk, siger hun.
Inger Støjberg anmeldte sagen til politiet sidste år, da beskederne fra den tiltalte blev grovere og mere truende.
Den 67-årige modtog dommen.