Fredag morgen blev motorvej E45 mellem Randers og Hobro spærret af færdselsuheld.

Det var i retning mod Randers, at en varevogn væltede i morges nær Onsild, oplyser beredskabet.

Føreren og en passager er reddet ud af varevognen. Der er ingen melding om tilskadekomne.

Men en større mængde diesel løb ud på kørebanen og skulle efterfølgende renses op.

Motorvejen blev dog igen åbnet for trafik ved 10-tiden, oplyser Vejdirektoratet.

Årsagen til uheldet er endnu ikke faslagt.