I disse dage er det 10 år siden hospitalerne i Hammel, Silkeborg, Viborg og Skive fusionerede til Hospitalsenhed Midt.
I dag er hospitalsenheden regionens næststørste og rummer nogle af landets bedste hospitaler.
Fusionen i 2011 blev skabt i kølvandet på Region Midtjyllands omstillingsplan.
Med fusionen blev hospitalet i Hammel og de tre øvrige hospitaler samlet til én enhed med fælles ledelse. Og med medarbejdere i hele regionen – blandt andet i Aarhus.
– Hospitalsenhed Midt står i dag som en stærk hospitalsenhed, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.
10 års jubilæet bliver markeret på corona-sikker vis med uddeling af bolsjer til alle medarbejdere i ugen efter påske.