I denne uge nåede knap 125.000 borgere i Region Midtjylland at modtage første vaccination mod Covid-19 – det er til 9,4 procent af regionens borgere.
Knap 54.000 borgere, eller 4 procent, er nu færdigvaccinerede.
I den kommende tid står 26.900 doser vaccine nu klar i Region Midtjylland, til at vaccinere inviterede borgere mod covid-19 i Randers, Norddjurs, Syddjurs, Aarhus og de øvrige 15 kommuner i regionen.
Men samtidig kan cirka 21.400 doser AstraZeneca vaccine ikke tages i brug.
Sundhedsstyrelsen har af forsigtighedsprincip sat alle vaccinationer med AstraZeneca i bero i 14 dage.