Randers HK tilknytter fra næste sæson Pernille Brandenborg til sin trup.
Den 23-årige stregspiller spiller lige nu for Vendsyssel Håndbold og har skrevet under på en toårig kontrakt med kronjyderne.
– Vi lagde første gang mærke til Pernille i 1. division. Siden gjorde hun et stort indtryk på os i træningskampene før sæsonen, og det har hun levet op til i ligakampene, siger cheftræner Niels Agesen.
Med tilgangen af Pernille Brandenborg siger Randers HK samtidig farvel til den 21-årige stregspiller Christina Hansen.