Der skete i aftes et færdselsuheld på Akseltorv i Gjerlev, da en 18-årig kvindelig bilist på grund af glat føre mistede herredømmet i et sving og påkørte et hus.
Den 18-årige kørte fra stedet, men blev kort efter fundet på en adresse tæt ved. Kvinden blev sigtet for ikke at overholde sine forpligtelser ved færdselsuheldet, oplyser Østjyllands Politi.