Randers Bibliotek er klar til at markere FNs internationale læsedag med en hel uges aktiviteter i børnebiblioteket i den første uge af september.
Læseugen er for skoleelever i 4. til 6. klasse og ugen vil byde på sjove aktiviteter med bogen og læsningen i centrum.
Men pladserne er begrænsede – så det er med at få sig tilmeldt på biblioteket, lyder opfordringen. Tilmeldingsfristen er den 21. august.
Ugen kommer blandt andet til at bestå af læsehuler, bogbingo, og læse-skattejagt – samt meget mere.
FNs internationale læsedag er 8. september og sætter fokus på forbedrede læsefærdigheder – et af FNs 17 verdensmål.