Cykling er samfundet schweizerkniv og kan naturligvis også med fordel anvendes ved håndtering af corona krisen og dens følger.
Tre ud af fire passagerer har forladt den kollektive trafik, og ifølge eksperter vil mange ikke vende tilbage de næste måneder eller år. Det vil resultere i mere trængsel på vejene, lyder budskabet i dag i JP fra en række trafikforskere.
Det er skidt nyt for bilister i Randers, der i forvejen bøvler med for ringe fremkommelighed. Det rammer erhvervslivet, der år efter år i Dansk Industris (DI) erhvervsklima målinger tildeler Randers en dumpe karakter, hvad angår infrastruktur.
Samme DI har netop – for at sætte Danmarks hjul i bevægelse igen – opfordret kommunerne til at fokusere på investeringer i cykeltrafikken, der forbedrer tilgængelighed og fremkommelighed eller gør den mere trafiksikker. Sådanne investeringer kan besluttes og realiseres hurtigt og har dermed en hurtig positiv effekt på økonomi og fremkommelighed.
Der er nok at tage fat på. Randers kommunes cykel- og stiplan fra 2016 oplister projekter for 244 mio. kr., hvoraf forvaltningen omtaler ca. 30 mio. som højt prioriterede. Takket være byrådets vilje til at fremrykke investeringer 2020 til 2023 er der 26 mio. kr. at gøre godt med ved at samle budgetterede midler til sikre skoleveje, cykelstier og diverse vejprojekter.
Når kun 10% af ture (mod 16% i 2012) foregår på cykel; når kun 53% af skolebørn er selvtransporterende – målet er 60% og når unge i høj grad vælger bil (+15%) frem for bus eller cykel (-15%) til deres ungdomsuddannelse, betyder det simpelthen mere trængsel på vejene og dermed mere spildtid for rigtig mange bilister.
At forspilde muligheden for at skabe bedre forhold for cykling, er reelt at smide en våd klud i hovedet på bilister. De 26 mio. fjerner ikke køer på E45, men de kan skære toppen af lokale kø-punkter. Og investeringen tjenes lynhurtig hjem: Faldet i cykling fra 16% til 10% koster 50 mio. kr. om året alene i ekstra sundhedsomkostninger.
Jens Peter Hansen
Formand for Cyklistforbundet Randers
