Jeg mener det ikke, men med Angela Merkels åbning i sit land, tror jeg, at jeg vil blive behandlet bedre der end i mit fædreland.
Forklaring:
Når jeg ser ud af mit køkkenvindue, ser jeg ned i haven på Sjællandsgade 4, hvor min kone Birgit i sin tid var forstander (hed det dengang) på Plejehjemmet Grethe. Det forhold, at vi kunne se ned i haven, var den væsentligste grund til, at netop den lejlighed blev valgt.
Min kone havde en begyndende Alzheimers, og for den sygdom er genkendelsen vigtig. Nu er hun på Plejecenter Lindevænget, hvor hun har det godt, bliver jeg forsikret om, og da jeg kender personalet, efter at hun har boet i sin lejlighed siden november 2016, ved jeg det. Den kærlige, gode og respektfulde omsorg hun modtager, gør mit liv meget lettere at leve.
Jeg har ikke set min kone siden 4 marts, og for at være klar, er jeg blevet testet og fundet uden for Coronaens greb, så jeg er klar.
Desværre har min kones sygdom fjernet hendes sprog og hendes hukommelse. Så da tilbuddet til mig var, at jeg kunne møde hende i haven og med 2 meters afstand, sagde jeg pænt sagt nej tak, for det vil ikke give glæde eller mening for hverken hende eller mig.
Jeg kom næsten dagligt på Lindevænget, hvor personalet ofte havde sørget for, at min kone sad i en sofa, hvor der også var plads til mig. Når jeg satte mig, satte hun sig oftest med sit hoved hvilende på min skulder, og det er det, jeg savner efter vores 57 års ægteskab.
Nu ringer jeg hver anden dag og får at vide, at hun har det godt og ikke mangler noget.
Jeg, og vores barnebarn Johannes, glæder os til at se og mærke Birgit igen.
Bent Agger
