Corona-krisen får nu konsekvens for endnu et arrangement.
Fans af Star Wars og science fiction-genren må nemlig vente til 15. august for at dyrke deres passion i Randers. Grundet den aktuelle situation med coronavirus, har arrangørerne besluttet at flytte de årlige galaksedage.
– Det er med stor beklagelse, at vi er nødt til at udsætte årets galaksedage, men det siger sig selv, at vi ikke kan forsvare at gennemføre “En by i galaksen” den 24.-25 april som planlagt, siger borgmester i Randers Kommune, Torben Hansen.
– Udskydelsen sker af hensyn til folkesundheden og af hensyn til deltagere og gæster, som har krav på at få besked i god tid, så de ved, hvad de kan regne med.