For at imødekomme kunderne har Meny på Bøsbrovej nu vendt deres delikatessediske og portionspakket deres retter og snart følger afskærmning ved kasselinjen

 

”Vi kunne se at kunderne blev væk fra den personlige betjening i delikatessen og i stigende grad kun købte et der var pakket ind i forvejen. Denne tendens kommer vi nu i møde og har vendt diskene og portionspakket maden, og det er blevet positiv modtaget”, fortæller Købmand Jørgen alias Jørgen Bruun.

Kunderne er gode til at handle på afstand af hinanden, men Meny tager også en helt ny foranstaltning i brug – plexiglas.

”Vi vil gerne beskytte vores medarbejdere og kunderne mod hinandens udånding. Derfor vil deres ved kasserne være opsat plexiglas ved betalingen. Og vi opfordrer også kunderne til at betale med dankort eller mobilpay, for at begrænse smitten mest muligt”, siger han.

Det vil dog fortsat være muligt at betale kontant, hvis ikke man har andre betalingsmuligheder. Der kommer nemlig en lille åbning ved kontantbakken på disken.

Jørgen Bruun fortæller at kunderne generelt er gode til at holde afstand til hinanden og personalet tager også sine forholdsregler.

”Vi går for eksempel kun to i kantinen ad gangen, for ikke at være for mange samlet på en gang. Og vi undgår også hinanden i butikken, så vidt muligt”, fortæller købmanden.

Meny oplevede – ligesom andre dagligvarer en hamstring de første dage efter udmeldingen om nedlukningen af Danmark, men salget har siden stabiliseret sig.

”Måske er det lidt højere her de sidste dage, da jeg tror at folk i stigende grad vælger at handle helt lokalt, s de hurtig kan få klaret indkøbene”, siger han.