Der kan stadig behandles byggesager selv om store dele af Østjylland og Danmark er lukket ned.
Sådan lyder det fra Randers Kommune, hvor byggesagsbehandlere nu arbejder hjemme.
Alle får stadig behandlet deres sager.
”Det tog et par minutter at få sat det hele op, og så skulle jeg da lige vænne mig til, at jeg ikke har nogen at sidde og vende sagerne med hen over skærmen, fortæller Annette Kaiser Sørensen, der er ingeniør og byggesagsbehandler hos Randers Kommune.