Randers Auto Sport har valgt at aflyse Sønderbæk Auto Klubrally. Løbet skulle have fundet sted søndag den 22. marts og have talt som første afdeling af det jyskfynske mesterskab i klubrally og anden afdeling af Speed Nord-turneringen.
”Sidste år havde Sønderbæk Auto Klubrally deltagelse af godt 50 mandskaber,” fortæller assisterende løbsleder Jan Kidmose.
”Der er to mand i hver rallybil, og når vi så hertil lægger de godt 40 officials, som hjælper med at afvikle løbet, når vi langt over den grænse på 100 personer, som er gældende for det kommende forbud om indendørs forsamlinger. Og deltagere og officials mødes netop indendørs før og efter løbet.”
Randers Auto Sport har ikke taget stilling til en eventuel gennemførelse af løbet på et senere tidspunkt.
Randers Auto Sport her ikke taget stilling til en gennemførelse af Kongensbro Rally Grand Prix, som er planlagt til den 4. april.
Yderligere informationer
Jan Kidmose, assisterende løbsleder, 30 71 74 45
Morten Lunøe, løbsleder, 40 27 03 24