Randers FC måtte i aftes se sig slået ud af top-6 i Superligaen, da FC Nordsjælland på hjemmebane knuste Horsens med 6-0.
Dermed rykkede Farum-klubben forbi både Randers FC og AaB og op på 5. pladsen.
Randers FC dumpede ned på 7. pladsen, men har som bekendt en kamp til gode, da forårspremieren i søndags mod AGF blev udsat.
Den kamp er nu blevet fastsat til torsdag den 12. marts klokken 18.
Randers FC spiller på søndag en nøglekamp for at komme i top-6, når OB kommer på besøg.