Ingen ansatte vil blive tvunget op i tid.
Sådan lyder det fra Region Midtjylland efter at Forretningsudvalget ellers i går besluttede at alle stillinger i regionen efter den 1. marts skal slås op som fuldtidsstillinger.
Den lokale ledelse kan nemlig i den konkrete ansættelsessituation, ud fra en samlet vurdering, tage hensyn til eventuelle særlige behov for ansættelse på deltid.
Derfor vil man efter 1. marts kunne læse formuleringer i jobannoncen så som “stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge”.
I dag arbejder ca. hver anden sygeplejerske i regionen på deltid