2019 var ikke et godt år for Randers, når det gælder antallet af turister.
Kommunen havde sidste år godt 131.000 overnatninger, hvilket var et fald på 7,5 procent i forhold til 2018.
Til sammenligning havde en kommune som Silkeborg 635.000 overnatninger, og det var en fremgang på godt otte procent i forhold til året før.
Det viser tal fra Visit Denmark og Danmarks Statistik.
Randers Byråd besluttede sidste år ikke at forlænge samarbejdet med Visit Randers, og kommunen har fra årsskiftet tilsluttet sig Visit Aarhus.